Dette er Kaløvig Bådelaugs nyhedsmail.
Her kan du læse alt om, hvad der rører sig i din klub.


På lørdag 22. april er der masser af aktiviteter: velkommen til ny restauratør, ekstraordinær generalforsamling, standerskifte.... og meget mere  

Som I alle er bekendt med, er der på lørdag den 22. april kl. 14 ekstraordinær generalforsamling. Som tidligere skrevet er årsagen, at bestyrelsen vil fremlægge et nyt budget. Bevæggrundene for det nye budget er bl.a. at vi har måttet opsige vores tidligere restaurantlejer og nu er overgået fra en erhvervslejekontrakt til en forpagtnings-aftale. Den ændring har betydet, en nødvendig renovering og istandsættelse af de gule bygninger og køb af inventar til restauranten. Derudover er varmeanlægget blevet udskiftet fra et oliefyr til varmepumpe.

Du kan se det nye budget for 2016/2017 her

Kurs mod nye horisonter - med Kaløvig om bagbord 

I Aarhus´ bymidte ligger Hotel Royal. Står man på 5. sal kan man skue udover Aarhusbugten. Et smukt og dragende syn. Helt ude til bagbord ligger perlen…. Kaløvig Bådehavn. Vi forpagter Hotel Royal og har gjort det de sidste seks år. Perlen derude – Kaløvig Bådehavn er nu blevet endnu en del af vores forretningsvirke. Som de nye bestyrere på Kaløvig Badehotel /Brasserie og Butik glæder vi os til at agere i et uhøjtideligt miljø hvor visioner og god energi er den daglige saltvandsindsprøjtning.

Vores visioner er at skabe et Brasserie hvor maden er go´- altså rigtig go´- til fornuftige priser og hvor indlogering kan være en del af dét at holde ferie på en idyllisk bådehavn. Mødet med mennesker, mødet med jer der allerede har jeres gang på havnen, – det er det vi brænder for. Forhåbentlig får vi set en masse til hinanden i tiden fremover. Vi vil gøre vores til, at et besøg i Brasseriet bliver ligeså naturligt, som at tjekke vejrudsigten.

Brasseriets åbningstider er: Onsdag til søndag 10.00 – 22.00 (indtil 15. maj)
Alle ugens dage fra 15. maj.

Glade hilsner
Søren Dalhof og Team

Programmet for den 22. april 2017:  
 
Formiddagen:

  • Bagagerumsmarked: Der afholdes stumpemarked / bagagerumsmarked med maritim tilsnit på pladsen foran Værftsbygningen. Det starter ca. kl. 10 ,-  der pakkes sammen når det hele er solgt :-) eller når generalformsalingen starter kl. 14:00. Alle medlemmer er velkomne til at sætte en bod op.
  • Sejltur på bugten: Gennem hele formiddagen (fra ca. kl. 9-14) er der ture på bugten med vores samarbejdspartnere DKsejlsport og Aarhus SeaRangers. Tilmelding på dagen, men hvis du vil være sikker på en plads så skriv en mail til kbl@kblsail.dk med antal personer og ønske til tidspunkt.
  • Brunch: Vores nye samlingspunkt og spisested Kaløvig Badehotel og Brasserie inviterer til en lækker brunch til en god medlemspris. Bestil bord på mail: info@kalovigbadehotel.dk
Eftermiddagen:
  • Ekstraordinære generalforsamling kl. 14: Vi holder årets første og vel forhåbentlig eneste ekstraordinære generalforsamling. Agenda for denne er tidligere udsendt.  
  • Standerskifte: Standerskifte ved vores stander på Øen kl 16.00.  Kom og hør en sang fra de varme lande, og forventningerne til den kommende sæson.
  • Spisning efter standerskifte: Kaløvig Bådelaug er vært ved en lækker Sømands ret kl. 17 i Brasseriet. Under spisningen vil der være mulighed for at udvælge sange fra vores fælles sangbog, som akkompagneres af klaver og savklinge :-)  

Vejrudsigten lover solskin på lørdag, så der er god grund til at komme på havnen. Vi håber, at se både gamle og nye medlemmer til en hyggelig dag.  

Følg Kaløvig Bådelaug på facebook I Direkte link til hjemmesiden I Send en mail til Kaløvig Bådelaug 

Som medlem af Kaløvig Bådelaug modtager du jævnligt nyhedsbrev. Ønsker du ikke længere at modtage den, kan du selv afmelde nyhedsbrevet permanent ved at klikke på linket nederst i denne mail.
 
Copyright © 2015 Kaløvig Bådelaug, All rights reserved.                                               
 






This email was sent to *|EMAIL|*
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
*|LIST:ADDRESSLINE|*

*|REWARDS|*