Dette er Kaløvig Bådelaugs nyhedsmail.
Her kan du læse alt om, hvad der rører sig i din klub.

Udlejning af pladser. "pladsejer uden båd ordningen 2017"

Dette er vigtig information til alle pladsejere uden båd og alle pladsejere, der ikke får deres båd i vandet i år, og derfor ønsker at leje deres plads ud. Læs retningslinjerne for udlejning af pladser her på hjemmesiden og få svar på de oftest stillede spørgsmål til ordningen.

Vi har i år undtagelsesvis valgt at udvide fristen for tilmelding til ordningen. Så får du ikke din båd i vandet i år, kan du stadig nå at være med hvis du senest 19. maj 2017 er registreret som ”pladsejer uden båd” eller har meddelt kontoret skriftligt, at din båd ikke kommer i vandet i år.

Er du pladsejer uden båd eller har du allerede tilmeldt ordningen har du tidligere på ugen modtaget en mail med en bekræftelse du, at du er med. I dette tilfælde skal du ikke foretage dig yderligere. 

Har du spørgsmål til udlejning af pladser, er du naturligvis velkommen til at kontakte os på kbl@kblsail.dk.
 

Salg af din bådplads og køb af ny båd

Vi oplever meget stor efterspørgsel på pladser og særligt de brede pladser er der et stort pres på og vi har måtte oprette en venteliste. Er du ved at sælge din plads, er det vigtigt, at køber henvender sig til os og sikrer, at vi har plads til hans båd. Ellers risikere køber, at have købt en plads, men at vi ikke har plads til hans båd.

Overvejer du som pladshaver at købe en ny og større båd er det ligeledes vigtigt at du henvender dig til os inden, og sikrer at vi har plads til den nye bådstørrelse du kommer med. Ellers kan vi ikke garantere vi har en plads til dig. 
 

Medlemmernes-dag 20. maj kl 10-13



Vi har en smuk havn, men den trænger til en overhaling efter vinteren. Havneudvalget har brug for din hjælp, så Kaløvig Bådehavn igen kan skinne og være klar til endnu en skøn sejlsæson. Kom og vær sammen med andre medlemmer og få nogle hyggelige timer på havnen fra kl. 10-13. Efter arbejdet er der grill og hygge. Læs mere her


Pinsetur 3.-5. juni 2017

Som sædvanligt sejler Kaløvig Bådelaugs medlemmer på Pinsetur til Ebeltoft - vores venskabshavn (kan man vidst godt sige), hvor vi i forbindelse med pinseturen kan ligge 3 nætter, hvoraf den sidste er gratis.

Både nye og mere erfarne sejlere bydes hjertelig velkommen. Sig endelig til, hvis du mangler plads på en båd eller du mangler gaster, så finder vi en løsning på det! Tilmelding på listen som hænger på opslagstavlen i Kahytten og eller på liste, der ligger på kontoret eller via e-mail til jens@kblsail.dk. Læs mere her. Sidste frist for tilmelding er mandag 22. maj
 
Følg Kaløvig Bådelaug på facebook I Direkte link til hjemmesiden I Send en mail til Kaløvig Bådelaug 

Som medlem af Kaløvig Bådelaug modtager du jævnligt nyhedsbrev. Ønsker du ikke længere at modtage det, kan du selv afmelde nyhedsbrevet permanent ved at klikke på linket nederst i denne mail.
 
Copyright © 2015 Kaløvig Bådelaug, All rights reserved.                                               
 






This email was sent to *|EMAIL|*
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
*|LIST:ADDRESSLINE|*

*|REWARDS|*