Dette er Kaløvig Bådelaugs nyhedsmail.
Her kan du læse alt om, hvad der rører sig i din klub.

 

Frivillig under The Ocean Race?
Hjælp søges til ledige landopgaver
Der er stadig brug for en god håndfuld frivillige hænder under The Ocean Race til at løse de sidste landopgaver. Det bliver en kæmpe fest hvor der forventes omkring 400.000 gæster.
Har du lyst til at være med til at skabe en fantastisk Ocean Race fest, så læs mere om de specifikke opgaver her.

HUSK: Åbent hus/åbent vand = Havnens Dag/Vild med vand, lørdag den 10. juni 2023
Igen i år arrangerer Kaløvig Bådelaug åbent hus - Havnens Dag / Vild med vand.
Arrangementet foregår fra kl. 10:00 – 16:00. Aktivitetsudvalget er tovholder på arrangementet og satser naturligvis på, at alle udvalg vil være med til at vise vores klub og havn frem for mange gæster.
Alle bådejere opfordres til at flage over top og/eller sætte yachtflag, så havnen og bådene viser sig fra sin bedste side.
Ud over udvalgenes bidrag, kan alle være med:

  • Vær med til at etablere stumpemarked ved mastekranen. Stil gerne en bod op hvor du kan sælge maritime stumper. Jo flere boder, jo bedre et maritimt marked. Du skal huske selv at medbringe et bord til din salgsbod.
  • Åben båd: Vil du gerne vise din dejlige båd frem og give et indtryk af hvordan både ser ud om læ – eller er din båd til salg, så kan du fortøje din båd ved servicekajen.

Læs mere om Havnen Dag/Vild med vand her.

Genopslag: De 2 Øer sejles i år d. 24.-25. juni
Danmarks smukkeste midsommer nat-kapsejlads rundt om Hjelm og Tunø (eller omvendt).
Det ser lidt tyndt ud med tilmeldingerne til Danmarks smukkeste midsommer nat-kapsejlads rundt om Hjelm og Tunø (eller omvendt). Faktisk er der lige nu kun to både tilmeldt.
’De 2 Øer’ er åben for alle sejlbåde: Singlehand, double-handed, multi-handed, med eller uden målebrev - dog ikke katamaran. Banelængden er fastsat til 61,2 sm, uanset omsejlingsretning. Med start fra lørdag, kl. 18:30 burde alle både være tilbage i Kaløvig søndag middag. Find indbydelse og tilmelding her.

Hvorfor ligge for anker, når du kan benytte turbøjerne?
Danske Tursejlere og Dansk Sejlunion har udlagt ca. 300 turbøjer i de danske farvande.
Find flere informationer om turbøjerne i de danske farvande her

Kaløvig Bådelaugs opdateret aktivitetskalender findes her
Kalenderen opdateres løbende med spændende aktiviteter, så tjek den med jævne mellemrum.

Nyheder på forsiden
Da vi for tiden har mange nyheder, som vi lægger på forsiden af hjemmesiden, er det ikke sikkert at du får set og læst dem alle, inden de ryger i arkivet. Du kan dog altid finde dem her.
 
Nyhedsbreve – arkiv
Husk, at du altid kan læse tidligere nyhedsbreve med nyttige informationer på vores hjemmeside her.

Følg Kaløvig Bådelaug på facebook I Direkte link til hjemmesiden I Send en mail til Kaløvig Bådelaug 

Som medlem af Kaløvig Bådelaug modtager du jævnligt nyhedsbrev. Ønsker du ikke længere at modtage det, kan du selv afmelde nyhedsbrevet permanent ved at klikke på linket nederst i denne mail.
 
Copyright © 2021 Kaløvig Bådelaug, All rights reserved.