H.M. Kong Frederik X under "The Dragon Battle of Jutland" 2023
De kongelige sejlere er et stærkt aktiv for dansk sejlsport
Mens H.M. Kong Frederik X stadig var Kronprins deltog han flere gange i Kaløvig Bådelaugs ”The Dragon Battle of Jutland”, der var et ganske afslappet Drage stævne. 2001 blev dog et lidt specielt år, da rorgængeren på Dragen ”Nanok” valgte at fejre sin 33-års fødselsdag i Kaløvig – og det gik, i bedste Kaløvig stil, ikke stille for sig med blandt andet en kolossal kagemand til 100 personer. Kaløvigs gave til Kronprinsen var en fast plads ved gæstekajen i Kaløvig Bådelaug.Læs mere
her.
Året efter (2002) deltog Kronprins Frederik igen i The Dragon Battle of Jutland – og denne gang måtte vi i al hemmelighed ”smugle” en ung dame fra Tasmanien ud på banen, så hun kunne følge sejladserne. Mary blev iført en Kaløvig jakke og indgik naturligt i banens hjælperteam. Ingen fra pressen opdagede nogensinde hendes tilstedeværelse. Læs
her.
Om Kongehuset og sejlsport kan du læse mere
her.
Lidt spændende til kalenderen:
Klubaften med Heidi Manøe om sejlads fra Afrika til Fransk Polynesien - torsdag, den 22. februar kl. 19:00 på Kaløvig Badehotel.
En hudløst ærlig beretning om at vælge eventyret og sejle den halve klode rundt og om at insistere på eventyret, se sin frygt i øjnene og stå igennem selv de mest umulige udfordringer. En gribende og spændende beretning om at blive kaptajn på de store have. Heidi fortæller om sit eventyr som kaptajn fra Afrika til Fransk Polynesien. Hør om de praktiske og mentale forberedelser. Heidi giver et fantastisk og unikt indblik i hendes eventyr til søs, og du får lov til at komme med helt ind under huden på en ung kvinde, der pludselig befinder sig i sit livs hovedrolle – som kaptajn på de store verdenshave. Tag med på dyk med hajer, skildpadder og hvaler, og kom med på besøg hos de mange kulturer, som Heidi og hendes besætninger stifter bekendtskab med undervejs. Sædvanen tro, inkluderer aftenen en øl/vand.
Tilmelding senest den 17/2.
Foredraget koster kr. 80,-. Tilmelding og betaling foregår
her.
Har du styr på din motor – og kan du vedligeholde den?
Aktivitetsudvalget inviterer til klubaften om motorvedligeholdelse
Torsdag, den 7. marts – kl. 19:00 hos Dansk Marine Center Aarhus.
Aftenen foregår på Dansk Marine Centers serviceværksted, Stokagervej 23, 8240 Risskov.
Her vil værkfører hos DMC, Peter Dalsgaard, viser hvordan man selv udfører et olieskift og skift af filtre på en indenbords motor. Peter gennemgår også, hvordan man derudover passer og plejer motoren optimalt – herunder hvilke dele, man skal være særlig opmærksomme på. Det kunne være kølesystem, manifold m.v. Tilmeldingsfristen er: 29/2 2024
Aftenen koster kr. 50,-: Obligatorisk tilmelding og betaling foregår
her.
Desuden arrangerer sejlerskolen følgende interessante klubaftener i løbet af foråret – og alle medlemmer af Kaløvig Bådelaug er meget velkomne:
- Uge 06. Onsdag d. 7/2 Klubaften i Kahytten 18.30
- Uge 07. Onsdag d. 14/2 Klubaften i Kahytten 18.30
- Uge 09. Onsdag d. 28/2 Klubaften i Kahytten 18.30
- Uge 11. Onsdag d. 13/3 Klubaften i Kahytten 18.30
- Uge 14. Onsdag d. 3/4 Klubaften i Kahytten 18.30
- Uge 15. Onsdag d. 10/4 Klubaften i Kahytten 18.30
- Uge 17. Onsdag d. 24/4 Klubaften i Kahytten 18.30
Husk, at du altid kan læse tidligere nyhedsbreve med nyttige og spændende informationer på vores hjemmeside
.