Pigesejlerne

Pigesejlerne

 

Sæsonen 2017

Hver mandag aften i sæsonen sejles der kapsejlads for kvinder. Vi skiftes mellem alm. kapsejlads, respit og op/ned baner.

Besætningen på en af bådene er i dommertårnet og sørger for god forplejning, når bådene er i havn. Så kåres den vindende båd og vi taler om aftenens sejlads. Det plejer at være ret hyggeligt.

Hvis du har lyst, så kom uanset om du har båd eller ej, vi finder ud af det.

I sæsonen er vores skriftlige kontakt på Facebook-siden ”Seje Sild”.


Nyttigt! Kapsejladsregler kan øves her, er oversat af Jens Villumsen: Kapsejladsregler

Hvem er vi?

Vi sejler kapsejlads på den hyggelige måde – dvs vi sejler for at vinde. ..dog ikke for enhver pris! Vi hjælper hinanden, hvis der er behov for det og snakker om og lærer af de ting, som er sket på vandet, når vi vender sejladsen over en kop kaffe og kage efter sejladsen.

Bådene er meget forskellige, så derfor sejler vi hver anden gang med respit start, så vi forhåbentlig når målet ca. samtidig, og hver anden gang med fælles start. Der er plads til alle bådtyper og ambitionsniveauer.

 

Vi vil gerne være flere

Det er lysten til at komme på vandet der er vigtigt, så derfor, hvis du har sejlet, men ikke sejlet kapsejlads før, så hold dig ikke tilbage. Vi forsøger at få gaster og antallet af tilmeldte både til at passe sammen, så du kan fint være med, selvom du ikke har båd, eller hvis du har båd, men ikke har nok gaster.

Mange kvinder kan egentlig godt sejle, men er ikke vant til selv at være skipper. Derfor er der også mulighed for at have en instruktør med. Erfarne mænd er således velkomne på bådene som instruktør, dvs. at de må bruge munden, men ikke hænderne. Mindre erfarne mænd, som gerne vil øve sig i kapsejlads med en instruktør er også velkomne på samme vilkår.



Pigesejlads – Aktivitetskalender for sæsonen 2017

Pointsejladser starter kl. 19.15, hvis ikke andet er angivet.

Banen kan hentes i dommertårnet fra 45 minutter før starten går.

De tilmeldte både opdeles i enten en lille bane og en stor bane eller kun en samlet bane afhængig af tilmeldingerne.

Der er i alt 8 tællende sejladser i foråret 2017, hvoraf 1 kan trækkes fra.
Der er i alt 8 tællende sejladser i efteråret 2017, hvoraf 1 kan trækkes fra.

Derudover sejler vi en fælles frokostsejlads en søndag i foråret, og en fælles tur til Tunø det første weekend af september.

Kontakter

Inger Hansen - tlf. 4011 9945 - e-mail: ingerhansenmail@gmail.com

Bente Johansen - tlf: 6177 3856 - e-mail: bentebjohansen@live.dk

Jette Bach Nielsen - tlf: 2026 8292 - e-mail: jette.bach.nielsen@skolekom.dk

Lone Sunde - tlf. 4020 3199 - e-mail: lone.sunde@gmail.com

Inger Stokkink - tlf. 5277 2993 - e-mail: inger.stokkink@gmail.com

Links