Vinterbadning

Vinterbade-faciliteter i Kaløvig Bådelaug

Åbningstider: 
Hverdage kl. 6-10 og kl. 16-21
Lørdage og søndage: kl. 7-21

Saunaen tænder en time før ovennævnte tidpunkter, således den er varm i åbningstiden. 

Vi vil evaluere åbningstiderne løbende. Har du særlige ønsker, er du velkommen til at skrive en mail til os på kbl@kblsail.dk 

Hvem kan benytte badebro og sauna?

  • Medlemmer af Kaløvig Bådelaug, der har tilmeldt sig badeordningen kan benytte badebro og sauna.
  • For at benytte saunaen, kræver det en nøgle. Nøgle kan hentes på kontoret, hvor der opkræves et depositum på kr. 500.
    Nøglen er personlig og må ikke overdrages eller udlånes til andre.

Sådan melder du dig ind og får en nøgle: 

  • I første omgang åbnes der for 200 medlemmer i vinterbadeklubben. Først til mølle princippet gælder.
  • Indmeldelse sker ved at skrive en mail til os på kbl@kblsail.dk med følgende oplysninger: Navn, adresse, mail, tlf.nr. og fødselsdato samt evt. medlemsnr, hvis du allerede er medlem. Det koster kr. 500 årligt i kontingent at være medlem af vinterbadeklubben. Er du allerede medlem af Kaløvig Bådelaug koster det ikke ekstra. Derudover betales der et depositum på kr. 500 kr. til en nøgle til saunaen. 

Sådan får du en nøgle til saunaen: 

  • Du kan få udleveret en nøgle i kontoret åbningstider som du finder her. OBS i uge 7 er det ikke muligt at få udleveret en nøgle. 

 

Regler for badebro og sauna

  • Badning og ophold på badebroen og i saunaen sker på eget ansvar.

  • Forrummet i saunaen er ikke beregnet til omklædning, men udelukkende til badesko og evt. badekåbe. Omklædning kan foregå i klubbens baderum.

  • Børn skal være ledsaget af en voksen ved badebro og i saunaen.

  • Bad med omtanke af hensyn til din egen og andres sikkerhed.

  • Ingen alkohol, rygning eller hunde på badebroen eller i saunaen.

  • Ingen mobiltelefoner. Din mobil skal være på lydløs på hele området.

  • Tag altid bad i havet eller under bruseren, før du går i saunaen.

  • Stil dine badesko i forrummet til saunaen.

  • Medbring kun vand i brudsikker flaske.

  • Sid på et tykt og tørt håndklæde (min. 50 x 100 cm), der kan optage din sved.

  • Tag dit håndklæde med, når du går igen.

  • Kom ikke havvand/saltvand på saunaovnen – det ødelægger den.

  • Brug kun ferskvand fra spanden – max 2 skefulde på ovnen.

  • Spørg andre brugere før du hælder vand på ovnen – ét nej skal respekteres.

  • Hold på varmen – sørg for at døren ikke står unødigt åben.

  • Vis hensyn.

  • Saunaen er ikke et privat rum – det du siger, kan høres og kommenteres af andre.

  • Tag hensyn til andres blufærdighedsgrænser.

  • Hvis du ønsker at have en gæst med, indbetales kr. 50,- pr. gæst på MobilePay 38186 inden besøget.

Overtrædelse af en eller flere af disse regler kan medføre fratagelse af retten til brug af sauna/badning



Omklædning: 
Der er mulighed for omklædning i klubbens baderum. Her er det også muligt få et varmt brusebad og at opbevare værdigenstande i skab – husk selv at medbringe en hængelås. Se dette kort over hvor omklædnings faciliteterne befinder sig på havnen. 

 

Kaløvig Bådelaugs vinterbadefaciliteter inkl. sauna er støttet af Friluftsrådet