Klubaften – Sikkerhed til søs, tirsdag, d. 3. marts 2020

Klubaften – Sikkerhed til søs, tirsdag, d. 3. marts 2020 14. februar 2020

Få dit kendskab om sikkerhed til søs frisket op ved starten af sæsonen. I Kaløvig Bådelaug er sikkerhed til søs i højsædet, derfor har Aktivitetsudvalget inviteret Sejlsikkert-instruktør Nicolas Munck Rechnitzer. Han ved alt om hvordan man sørger for, at man færdes trygt og sikkert på havet – og han ved også hvad man skal gøre når uheld er ude. Derudover viser han, hvordan man selv kan tjekke sin redningsvest.

Så kom frisk og tag din(e) redningsvest(e) med, så du kan lære, hvordan man tjekker at de stadigvæk virker, som de skal.

Klubaftenen foregår i Kaløvig Badehotel og er gratis, men tilmelding er påkrævet for at vide, hvor meget kaffe Søren skal sætte over.
Tilmelding foregår her.

Husk at bestille bord hvis du vil spise i restauranten, inden klubaftenen starter.