J70 bådene er godt i gang - kom og vær med!

J70 bådene er godt i gang - kom og vær med! 13. juni 2022

Med vores 2 nyanskaffede J70'ere er vi kommet godt i gang med at J70 programmet. Men vi vil rigtig gerne videre. J70'erne er en fantastisk måde at komme i gang med sejlads og dyrke sejlsport i en sjov og hurtig båd -, uden at alle behøver anskaffe egen båd.

Vi har foreløbig 6 aktive besætninger i 2 J70'ere. Onsdage og torsdage har vi 2 besætninger der sejler aftensejlads. Mandage og tirsdage har begge 1 aktiv besætning. Det betyder at vi stadig har plads til flere besætninger, hvis nogen skulle have lyst til at deltage.

En besætning består af 4-5 personer - afhængig af hvor gode sejlere I er. Så hvis du kan samle et hold, er der mange muligheder for at være med.

- Lav et opslag på vores Facebook gruppe og hør om der er andre interesserede

- Organiser nogle prøve-sejladser sammen med en af vores bådsmænd

- Saml et hold og kom på vandet fast mandag eller tirsdag aften

- Samle et 'senior' hold af sejlere, som har tid til sejlads i dagtimerne

- Lav et flex-hold af sejlere baseret på vores 'klippekort'-ordning

Unge sejlere kan træde direkte ind på vores Youngsters hold om torsdagen

Det er selvfølgelig sjovest når vi kan få flere både i vandet på samme tid og sejle ræs. Derfor går vi også efter at fylde vores 2 både helt op. Ligeså snart vi har det, vil vi gå i gang med at afsøge mulighederne for anskaffe båd nr. 3.

Læs mere om programmet her

og følg Kaløvigs J70 gruppe på Facebook her