Dette er Kaløvig Bådelaugs nyhedsmail.
Her kan du læse alt om, hvad der rører sig i din klub.

 

Mon pinsesolen danser i år?
Da vejrmeldingen for de kommende mange dage ser fantastisk ud, skulle der være gode chancer for at se pinsesolen danse, måske endda for anker eller ved en af ankerbøjerne.
Havnens faste stab ønsker alle medlemmer en rigtig god Pinse.
 
Parkeringskaos i forbindelse med. Kr. Himmelfart
I lighed med Bededagsferien oplevede vi igen et totalt parkeringskaos Kr. Himmelfartsdag, hvor der igen blev parkeret tilfældigt på græsarealer, langs volden til vinterpladsen og endda gode medlemmer, der parkerede på vendepladsen på Øen, hvor der sidder et skilt om, at parkering er forbudt.
Alle medlemmer og brugere af havnen opfordres til at overholde regler om parkering på havnen, dvs. i de markerede båse eller på vinterpladsen. Parkering langs volden er ikke tilladt (Brandvej). Bemærk i øvrigt, at parkering på Øen er tilladt i max. 12 timer. Langtidsparkering (dvs. over 12 timer – når du skal på weekendtur eller sommertogt) er i sommerperioden altid mulig på vinterpladsen.
Trailere skal altid parkeres på vinterpladsen. Det skal også nævnes, at autocamperpladsen udelukkende er forbeholdt autocampere og altså ikke personbiler, motorcykler og trailere.
 
Vores nye telt skal sættes op
I forbindelse med medlemmernes arbejdsdag, søndag, den 21. juni søges allerede nu et ”teltsjak”, der vil stå for rejsningen af teltet. Frivillige bedes henvende sig direkte til vores Havnekaptajn Allan havnekaptajn@kblsail.dk
 
Vi søger gode stemningsbilleder fra havnen
Går du rundt med en lille fotograf i maven, må du meget gerne sende gode stemningsbilleder fra havnen. Det kunne være billeder af Kahytten, grejskurene, fiskeri, fiskerskurene, grillhytterne, autocamperpladsen, kranen i arbejde osv.
Billeder sendes til jens@kblsail.dk
 
Der sejles igen kapsejlads på Aarhusbugten
Aarhus Sejlklubs AFI2Star sejles i 2020 i en forkortet udgave – Tunø rundt

  • AFI 2Star Race 2020 Light afvikles under følgende koncept:
  • Tilmelding åben for alle interesserede 2Star besætninger
  • 1-dags distance kapsejlads på ca. 35sm; lørdag 13. juni 2020
  • Start og måltagning ud for Aarhus lystbådehavn
  • Start er omvendt respit
  • Registrering foregår via email til bureau
  • Skippermøde er virtuelt
  • Der er ingen fysiske sociale aktiviteter før eller efter kapsejladsen
  • Resultat og placering offentliggøres på stævnets hjemmeside
  • Polo T-shirt til hvert besætningsmedlem 
Sådan fungerer det:
Tilmelding her.
  • ​Startgebyr: kr. 500,- (dækker afvikling, præmier og Polo T-shirt til hvert besætningsmedlem)
  • Sidste frist for tilmelding: Søndag 31. maj 2020.
  • Du skal have dit certifikat nummer og betalt kapsejladslicens.

 
Kaløvig Bådelaugs ”De 2 Øer”, der er Danmarks smukkeste midsommer nat/kapsejlads, sejles d. 19.- 20. juni.
Læs mere og tilmeld dig her.
 
Bliv Havmiljøvogter
Gør en lille indsats med en stor effekt. Hvis du færdes på eller ved havet, kan du blive Havmiljøvogter og sammen med 25.000 andre være med til at undgå havfald i vores farvande, ved vores kyster og på vores strande. Når du melder dig som havmiljøvogter, sender vi dig alt det, du skal bruge for at vise din holdning – helt gratis! Meld dig til på – havmiljøvogter.dk
Du kan hente de såkaldte ”Havfaldsposer og sække” i forgangen til havnekontoret.
 
Klubstander, Dansk Sejlunionsflag og frihavnsmærker
Vi har i indgangen til kontoret etableret et selvbetjeningsbord, hvor man ganske gratis kan hente Kaløvig Bådelaugs klubstander, Dansk Sejlunions flag og frihavnsmærkat (2020). Vi ser naturligvis gerne, at alle bådejere fører Kaløvig Bådelaugs stander.
 
Medlemsnummer og hjemhavn
Alle bådejere bedes sikre sig, at deres medlemsnummer er placeret således, at de tydeligt kan ses fra broen. Mangler du et medlemsnummer, kan det hentes på kontoret.
Desuden er det et lovkrav, at bådens hjemhavn (Kaløvig) står på båden. Vi beder derfor alle bådejere om at sikre sig, at man ikke er i tvivl om, hvor båden er hjemmehørende. Kaløvig Bådelaugs klistermærke kan hentes på havnekontoret.

Ledig plads i kontorfællesskabet
Der er en enkelt ledig plads i kontorfællesskabet, så hvis du mangler en arbejdsplads eller kender én der har brug for en kontorplads.
Læs mere om denne fantastiske arbejdsplads her - eller/og kontakt havnekaptajnen på havnekaptajn@kblsail.dk

Tidligere nyhedsbreve
Fik du ikke lige læst nogle af de tidligere udsendte nyhedsbreve, eller trænger du til at få genopfrisket nogle af de mange informationer i disse, kan du læse dem her.

Følg og "synes godt om" Kaløvig Bådelaug på Facebook her.

Følg Kaløvig Bådelaug på facebook I Direkte link til hjemmesiden I Send en mail til Kaløvig Bådelaug 

Som medlem af Kaløvig Bådelaug modtager du jævnligt nyhedsbrev. Ønsker du ikke længere at modtage det, kan du selv afmelde nyhedsbrevet permanent ved at klikke på linket nederst i denne mail.
 
Copyright © 2019 Kaløvig Bådelaug, All rights reserved.                                               
 






This email was sent to *|EMAIL|*
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
*|LIST:ADDRESSLINE|*

*|REWARDS|*