Dette er Kaløvig Bådelaugs nyhedsmail.
Her kan du læse alt om, hvad der rører sig i din klub.

 

Det er sommer og vi håber, at I forhåbentlig vil få mange gode timer på vandet.
 
Havnekontoret
Vi holder åbent hele sommeren med de normale åbningstider.


Inden du drager på sommertogt, så husk:

  • at vende dit skilt til grøn, så gæster ikke sejler forgæves.
  • at tjekke, om der står korrekt hjemhavn på din båd.
  • at du kan hente Frihavnsmærke 2019 på kontoret.
  • at du har en gældende ansvarsforsikring.

Husk i øvrigt, at langtidsparkering, mens du er på sejltur, foregår på vinterpladsen.


Særlige regler for sejlads i Østjyllands Politis område. 
Nye regler pr. 28. juli 2019. Læs mere her.


Ny app gør turen på vandet mere sikker
Du opfordres til gratis at downloade den helt nye SejlSikkert Alarm app, så du kan slå alarm fra vandet med et enkelt klik på mobilen. Appen opgiver din position via mobilens GPS, så redningsmandskabet ved præcis, hvor de skal sende hjælpen hen og derved spares tid på unødig eftersøgning. Appen, som er en ekstra sikkerhed til dig, der bruger mobilen som livline til land, fås både til iOs og til Android
Læs mere om appen her.
 

ADVARSEL – stor sten ved Skødshoved
Flere sejlere har på det seneste stiftet bekendtskab med en sten lidt syd for Skødshoved.
Det er nu lykkedes at lokalisere stenen, der ligger på omtrentlig position N 56°11.382’ – E 010° 20.697’. Dybden over stenen er ca. 1,3 m.
 

Kontorfællesskab
Der er ledige kontorpladser i vores nye moderne kontofællesskab, som er indrettet i det gamle "Lokale Nord". Det er total renoveret og er nu rammen om et smukt og hyggeligt kontofællesskab med:

  • køkken
  • mødefaciliteter
  • gratis parkering
  • tæt på motorvejen
  • aflåste skabe og printer
  • mulighed for større mødefaciliteter og en lækker frokost til dine gæster på Kaløvig Badehotel og Brasserie

 
Del meget gerne budskabet og kontakt havnekaptajnen på tlf: 20 129 129 eller på mail havnekaptajn@kblsail.dk hvis du er interesseret i at høre mere og få en fremvisning. 
 

BådReparation.dk er pr. 1. august ny lejer af værftet
Jesper K. Petersen er uddannet bådbygger og driver firmaet Bådreparation.dk. Han har lejet sig ind på værftet og kan være behjælpelig med alle former for reparation, renoveringer og ombygninger i glasfiber og træ og installation og reparation af udstyr i din båd.
Se mere på www.bådreparetion.dk. Ønsker du en snak om et projekt på din båd eller et tilbud, kan Jesper træffes på jkp@baadReparation.dk eller tlf. 70 27 40 30. Han træffes kun på værftet efter aftale.


3Broer – en kapsejlads hvor alle kan deltage
Kaløvig Bådelaugs traditionsrige kapsejlads sejles i 2019 d. 24. august.
Sejladsen byder på 24 sømils kapsejlads og naturoplevelse rundt i Aarhus Bugt, Kalø Vig, Knebel Vig og Egens Vig. For mindre både er distancen 18 sømil.
Læs mere om sejladsen og tilmeldingen her.


Kaløvigs udgave af Fiskeritidende
Fiskerne har netop publiceret Livet på Bryggen nr. 30, der er Kaløvig-fiskernes nyhedsbrev og stedet for venskabelig mobning m.v.
Læs nyhedsbrevet her.
 
 
Tunølejren
For 38. gang holder de aarhusianske sejlklubber Tunølejr for de unge jollesejlere (og deres forældre).
I 2019 afvikles lejren fra søndag, d. 28. juli til fredag, d. 2. august.
Lejrens primære formål er at give nye og erfarne ungdomssejlere mulighed for at få en masse sejltimer på vandet, og et fornøjeligt samvær med andre sejlere på tværs af alder, evner og klubmedlemskab.
I år deltager 20 unge sejlere fra Kaløvig.
Læs mere om Tunølejren her
 

Masteskuret
HUSK: Masteskuret er KUN til master. Alle master skal synligt bære et medlemsnr. og et mærke, der viser du har betalt for det. Du betaler i BEAS automaten ved kontoret - samme sted som du køber dit el-kort. Der kommer en strip / klistermærke ud, som du kan sætte rundt om jeres mast. Der er skrevet ud om dette i flere nyhedsbreve. Oprydningen er begyndt og master og lignende, der ikke er korrekt afmærket eller ikke er betalt for, vil blive fjernet af havnens personale.


Stativer
Det er besluttet, at alle både, der kommer op i efteråret, skal med i havnens stativordning. Du skal derfor huske at tilmelde dig ordningen (hvis du ikke har været med i ordningen tidligere) pr. mail til vores havnekaptajn, Allan Rundberg inden den 1. august 2019: havnekaptajn@kblsail.dk (husk i mailen at påføre medlemsnummer og om du skal op med/uden mast). Alle tomme stativer skal være fjernet fra vinterpladsen senest den 18. august 2019.


Vinterbadeklubben
Se retningslinjer og åbningstider for saunaen her.

Følg Kaløvig Bådelaug på facebook I Direkte link til hjemmesiden I Send en mail til Kaløvig Bådelaug 

Som medlem af Kaløvig Bådelaug modtager du jævnligt nyhedsbrev. Ønsker du ikke længere at modtage det, kan du selv afmelde nyhedsbrevet permanent ved at klikke på linket nederst i denne mail.
 
Copyright © 2019 Kaløvig Bådelaug, All rights reserved.                                               
 






This email was sent to *|EMAIL|*
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
*|LIST:ADDRESSLINE|*

*|REWARDS|*