Dette er Kaløvig Bådelaugs nyhedsmail.
Her kan du læse alt om, hvad der rører sig i din klub.

 

Vi håber, at I har nydt sommeren og stadig får mange gode timer på vandet.
 
Flot markering af indkørslen til havnen.
Siden havnen blev bygget i 1983, har der ligget 2 store sten godt skjult i skoven ved åen.
Om stenene er bragt til havnen i forbindelse med etablering af molerne/kystsikring eller om de er fisket op fra havbunden, da havnen blev bygget, melder historien ikke noget om. Havnekaptajn Allan og havneassistent Jens Christian har besluttet, at de flotte sten skal markere indkørslen til vores dejlige havn.


Sensommer-grill.
Traditionen tro, arrangeres sensommer-grill på havnen.
Grill aftenen finder sted fredag, d. 23. august – kl. 17:00.
Læs mere om en hyggelig grill aften her.


Sailing Aarhus Week – Maritim festival ved Aarhus International Sailing Center i hele Festugen.
I forbindelse med Aarhus Festuge vil Aarhus international Sailing Center og området omkring sejlsportscentret danne ramme om en maritim festival med daglige aktiviteter.
Sailing Aarhus Week byder på alt muligt, fx sejlads med en af Volvo Ocean bådene, foredrag for tursejlere, morgen yoga, gin og tonic smagning, street food, kunstudstillinger (bl.a. Hans Krull), live musik og meget mere – og ikke mindst sejlsport. I alt et overflødighedshorn af oplevelser og lugten af hav for alle.
Læs meget mere her.

 
Nyt oversigtskort over lystbådehavne i Danmark.
Foreningen af Lystbådehavne I Danmark (FLID) og Geodatastyrelsen har i fællesskab udarbejdet et udmærket Danmarkskort med lystbådehavne i hele kongeriget. Kortet kan afhentes ganske gratis på havnekontoret eller i Kahytten.

 
Sejlerskoleinstruktør – praktisk sejlads søges.
Desværre har én af vores sejlerskoleinstruktører valgt at flytte til Norge. Derfor søger vi akut en instruktør til et af vores mandagshold. Har du lyst til at undervise nye sejlere og øse af dine erfaringer, gerne krydret med sørøverfortællinger, så kontakt Jens Villumsen (jens@kblsail.dk) – gerne hurtigt.

 
Ny lås til Kahytten.
Det har i lang tid været bøvl med kodelåsen til Kahytten. Elektronikken i låsen kan simpelthen ikke tåle vores fugtige og saltede miljø. Derfor er låsen nu blevet erstattet med en boks, som man stikker sit havnekort i, hvorefter døren kan åbnes. Havnekortet kan trækkes i automaten under halvtaget ved havnekontoret.

 
Flotte VM-resultater til Kaløvigs unge sejlere.
Igen i år, har vores unge sejlere repræsenteret Kaløvig og Danmark ved verdensmesterskaber. Vi har sikkert ikke fanget alle resultater, men nævner her de placeringer vi pt. er bekendt med.
VM – Zoom8 jolle, Garda/Italien.
Piger: Karoline Kiel (4), Liva Bergholdt Jul Christiansen (33).
Drenge: Jacob Svends Nielsen (9), Martin Olesen (10).
UVM – World Sailing Youth Worlds, Polen. Hver nation er kun repræsenteret med én båd pr. klasse.
29er - piger: Katrine Isaksen Schmidt/Sarah Damgaard (17).
Endelig skal nævnes Anna Livbjergs meget overbevisende verdensmesterskab i Europajolle. Faktisk satte hun alle konkurrenterne til vægs med 7 førstepladser i 7 tællende sejladser.
VM’et blev sejlet i Spanien og her lykkedes det for Anna Livbjerg at vinde sit 8. verdensmesterskab – vel at mærke i træk. Anna er således blevet en levende legende i Europajolle-klassen.
Mesterskabssæsonen er endnu ikke forbi, så der kommer sikkert flere fornemme Kaløvig resultater.

 
Turbøjer.
Havnens trofaste medarbejdere, assisteret af Peter Kok, har været ud at tjekke turbøjer og har udlagt 4 bøjer, så der pt. ligger 7 bøjer i vores område. Find positionerne her.

 
Havkajakker i Grønland:
I juli måned drog nogle af Kaløvigs havkajakroere til Grønland. Det blev til en fantastisk oplevelse.
Læs Bo B. Nielsens beretning her.

 
Tidligere nyhedsbreve.
Fik du ikke lige læst nogle af de tidligere udsendte nyhedsbreve, eller trænger du til at få genopfrisket nogle af de mange informationer i disse, kan du læse dem her.

 
Masteskuret
HUSK: Masteskuret er KUN til master. Alle master skal synligt bære et medlemsnr. og et mærke, der viser du har betalt for det. Du betaler i BEAS automaten ved kontoret - samme sted som du køber dit el-kort. Der kommer en strip / klistermærke ud, som du kan sætte rundt om jeres mast. Der er skrevet ud om dette i flere nyhedsbreve. Oprydningen er begyndt og master og lignende, der ikke er korrekt afmærket eller ikke er betalt for, vil blive fjernet af havnens personale.


Stativer
Det er besluttet, at alle både, der kommer op i efteråret, skal med i havnens stativordning. Du skal derfor huske at tilmelde dig ordningen (hvis du ikke har været med i ordningen tidligere) pr. mail til vores havnekaptajn, Allan Rundberg HURTIGST MULIGT: havnekaptajn@kblsail.dk (husk i mailen at påføre medlemsnummer og om du skal op med/uden mast). Sidste chance! Alle tomme stativer skal være fjernet fra vinterpladsen senest den 18. august 2019.


Vinterbadeklubben
Se retningslinjer og åbningstider for saunaen her.

Følg Kaløvig Bådelaug på facebook I Direkte link til hjemmesiden I Send en mail til Kaløvig Bådelaug 

Som medlem af Kaløvig Bådelaug modtager du jævnligt nyhedsbrev. Ønsker du ikke længere at modtage det, kan du selv afmelde nyhedsbrevet permanent ved at klikke på linket nederst i denne mail.
 
Copyright © 2019 Kaløvig Bådelaug, All rights reserved.                                               
 






This email was sent to *|EMAIL|*
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
*|LIST:ADDRESSLINE|*

*|REWARDS|*