Dette er Kaløvig Bådelaugs nyhedsmail.
Her kan du læse alt om, hvad der rører sig i din klub.

 

Beskedent standerskifte, dog med uddeling af årets sommerstander
Som bekendt, blev medlemmernes arbejdsdag og standerskiftet aflyst på grund af Corona situationen, men standeren skulle jo skiftes, så derfor mødtes driftsudvalget, samt vores havnekaptajn Allan, Jens Christian og Jens V. den 25. oktober til en meget beskeden seance. Desuden var Peder Kirkegaard med frue inviteret, da Peder skulle hædres med årets sommerstander. Formanden holdt ikke en egentlig tale, men sagde følgende om Peder og hans indsats for klub og havn:
”Peder er på alle måder en rigtig Kaløviger med hjertet for klubben på det rette sted. Han har således gennem mange år ganske uegennyttigt og på eget initiativ løst et utal opgaver af forskellig karakter på havnen og i klubben til gavn for os alle. Han har i det seneste år blandt meget andet udskiftet slidte brædder på broer, lagt nye brædder ved trappen til dommertårnet, renoveret og monteret banetavlen til onsdagsbanen. Og så er der alle de ting Peder har fikset uden vores viden. Peder er rigtig god til at holde øje med havnen og informere kontoret om fejl og mangler, der kræver udbedring af fagfolk. Ingen Onsdagsbane uden Peder, der trofast og med stoisk ro, er i dommertårnet (tårnfalk) hver eneste onsdag, for at styre Kaløvigs ugentlige ’Verdensmesterskaber’. Peder er egentlig en beskeden og ganske uimponeret person, der ikke fører sig frem med alle de ting, han gør for klubben, han får dem bare gjort. Men han er samtidig heller ikke bleg for at sige sin meninger om tingene – og ikke mindst stå ved dem. Peder har en særegen og dejlig tør humor. Han er mig bekendt den eneste bådejer i Kaløvig, måske endda i hele verden, der har installeret en ismaskine til spiseis i en Maxi 999. (Man skal vel ikke stå tilbage for nogen)”.
 
Kranbooking – sidste chance
Som tidligere nævnt, lukkes der ned for krankørsel med udgangen af november måned. Skal din båd på land, så bør du booke hurtigst muligt, da der er pres på ledige tider.
 
På land med mast på
HUSK, at hvis du står på land med mast på, så skal alt løbende gods, dvs. fald, ophal osv. være spændt væk fra masten, så den ikke larmer.
 
Aktivitetsudvalget går i vinterhi
Med den nye Corona situation, vil det desværre ikke være muligt at gennemføre vinterens traditionelle klubarrangementer (julebanko, nytårsreception osv.). Som alle andre, håber aktivitetsudvalget, at foråret på alle måder bringer lysere tider, så der igen kan komme liv i klublivet og fælles aktiviteter.

Tidligere nyhedsbreve
Fik du ikke lige læst nogle af de tidligere udsendte nyhedsbreve, eller trænger du til at få genopfrisket nogle af de mange informationer i disse, kan du læse dem her.

Følg og "synes godt om" Kaløvig Bådelaug på Facebook her.

Følg Kaløvig Bådelaug på facebook I Direkte link til hjemmesiden I Send en mail til Kaløvig Bådelaug 

Som medlem af Kaløvig Bådelaug modtager du jævnligt nyhedsbrev. Ønsker du ikke længere at modtage det, kan du selv afmelde nyhedsbrevet permanent ved at klikke på linket nederst i denne mail.
 
Copyright © 2019 Kaløvig Bådelaug, All rights reserved.                                               
 






This email was sent to *|EMAIL|*
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
*|LIST:ADDRESSLINE|*

*|REWARDS|*