Dette er Kaløvig Bådelaugs nyhedsmail.
Her kan du læse alt om, hvad der rører sig i din klub.

 

Højvande
Vinterhalvåret er sæson for forhøjet vandstand. Senest torsdag, den 19. november, hvor vandstanden nåede 115 cm. over normalen. Derfor er det vigtigt, at alle bådejere, der har båden liggende i vandet, sørger for at specielt for-fortøjningerne er slække.
 
Ydermolen forstærkes
I dag lægges der ca. 350 tons sten på ydermolen, så den igen kan modstå vejrets elementer og beskytte bådene i havnen. Arbejdet forventes at kunne klares på én dag.
 
Toiletbygningen på Øen
Toiletbygningen på Øen er nu lukket for vinteren.
 
Teltet er nedtaget
Klubbens fine store telt blev i søndags taget ned af en flok trofaste Kaløvigere og ungdomsforældre. Stor tak for indsatsen. Teltet sendes nu til Ørsted, hvor det bliver vasket og gennemgået for småskader. Om alt går vel, kan vi sættet det op igen i forbindelse med standerskiftet i foråret 2021
 
Larmende master
Desværre er der en del bådejere, der har båd på land med mast på, der ikke har sørget for at fald og andet løbende gods er væk fra masten. Dette betyder, at fald og andet slår mod masten og dermed larmer. Betingelserne for at stå med mast på er, at alt hvad der kan slå mod masten – uanset vindretning og styrke SKAL være spændt væk fra masten. Det er muligt, at du ikke lige fik tjekket det, da båden kom på land, men kontrollér endnu engang om alle dine fald er spændt væk fra masten.
PS. Jens, der bor i havneboligen, vil sikkert værdsætte ikke at skulle høre på, at ”Peters Kirken kalder til midnatsmesse” hver eneste nat!
 
Kaløvigere på langfart
I skrivende stund er tre både fra Kaløvig på langfart – Double Joy, Baloo og Cleo. Du kan læse om og følge Ulla & Keld (Double Joy), Sinne & Sten (Baloo) samt Pernille og André (Cleo) her.
 
Kontoret holder lukket i julen
I forbindelse med jul og nytår, er kontoret lukket fra og med den 23. december 2020 til og med den 3. januar 2021. I nødstilfælde kan havnekaptajnen, som altid, kontaktes på mobil 20 129 129.

Nyhedsbreve – arkiv
Husk, at du altid kan læse tidligere nyhedsbreve med nyttige informationer på vores hjemmeside her.

Følg Kaløvig Bådelaug på facebook I Direkte link til hjemmesiden I Send en mail til Kaløvig Bådelaug 

Som medlem af Kaløvig Bådelaug modtager du jævnligt nyhedsbrev. Ønsker du ikke længere at modtage det, kan du selv afmelde nyhedsbrevet permanent ved at klikke på linket nederst i denne mail.
 
Copyright © 2019 Kaløvig Bådelaug, All rights reserved.                                               
 






This email was sent to *|EMAIL|*
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
*|LIST:ADDRESSLINE|*

*|REWARDS|*