Dette er Kaløvig Bådelaugs nyhedsmail.
Her kan du læse alt om, hvad der rører sig i din klub.

 

Manglende fisk og muslingefiskeri
Det er ikke uden grund, at Kaløvigs fiskere klager over, at der stort set ikke er fisk tilbage i Kalø Vig. Der er faktisk noget om snakken. En af grundene er muslingefiskeriet, der foregår hver eneste dag i farvandet ud for vores havn. Dette har afstedkommet flere indlæg i medierne samt en indsigelse fra over 20 interesseorganisationer stilet til Fiskeriminister Mogens Jensen.
Læs mere her.

HUSK: Klubaften i Kaløvig – tirsdag den 18. februar 2020, kl. 19:00
HAVET HUSKER – en aften med skattejæger Stig Thornsohn – bedre kendt som ”Indianer Stig”. Det er lykkedes at lokke Indianer Stig til Kaløvig. Stig er en meget farverig og fantastisk god historiefortæller. Aftenens oplæg er med Stigs egne ord: Man siger jo at ”havet sletter alle spor”, men sådan er det ikke: HAVET HUSKER, og vi er en del af hukommelsen. Sørøvere, fribyttere og eventyrere er salte iværksættere i et udfordrende hav fyldt med bureaukratiske rev og økonomiske storme, men de spændende historier er det værd. Det handler om at kvalificere fascinationen… og smage på historien. Vi fandt nogle gamle stentøjsflasker med øl fra 1861. White Labs i San Diego fandt levende gær, som vi har opdyrket – og sammen med Mikkeller har vi genbrygget verdens ældste øl på verdens ældste gær. WRECK ALE, Neva 1861. Og - mon ikke der også bliver mulighed for en smagsprøve af dette gamle - genskabte øl.
Arrangementet finder sted på Kaløvig Badehotel
Tilmelding påkrævet – pris pr. person er kr. 75.
Tilmelding og betaling foregår her.
 
Problemer med aktivitetskalenderen på vores hjemmeside
Vi har i øjeblikket lidt udfordringer med aktivitetskalenderen, men arbejder ihærdigt på at få den op at køre igen.
 
Strømstik på vinterpladsen
Som bekendt har vi ikke så mange el-standere på vinterpladsen. Det betyder, at strømudtagene skal deles mellem alle på vinterpladsen. Derfor er det vigtigt, strømudtagene kun benyttes, når man har brug for strøm til f.eks. polérmaskiner og andet el-værktøj i forbindelse med bådklargøring. Det er således ikke tanken, at man bruger strøm til at opvarme båden hele vinteren. Når man ikke bruger strøm, bedes stikket fjernet fra el-standeren.
 
Kranbooking
Der kan bookes krantider via hjemmesiden fra begyndelsen af marts måned. Hvis det er nødvendigt at få din båd op inden der åbnes op for reservation via hjemmesiden, så kan du som altid kontakte havnekontoret. Der bliver udsendt en mail så snart, at der er åbnet for kranbookingen på hjemmesiden.
 
Pladsfordeling
Allan, vores havnekaptajn, er i fuld gang med det store puslespil, det vil sige opgaven med pladsfordelingen. Opgaven er bestemt ikke blevet lettere, da mange medlemmers både har fået ”vokseværk”. Mange vil naturligvis kunne blive liggende på deres nuværende plads, mens der vil blive flyttet rundt på andre. I begyndelsen af marts udsendes der en faktura på havneleje og det vil af denne faktura også fremgå, hvilken plads din båd skal ligge på i år.
 
Generalforsamlingen
Referat fra generalforsamlingen 2019  er nu godkendt og ligger på havnekontoret, hvor det kan læses af medlemmerne. Den nye bestyrelse finder du her.

Tidligere nyhedsbreve
Fik du ikke lige læst nogle af de tidligere udsendte nyhedsbreve, eller trænger du til at få genopfrisket nogle af de mange informationer i disse, kan du læse dem her.

Følg Kaløvig Bådelaug på facebook I Direkte link til hjemmesiden I Send en mail til Kaløvig Bådelaug 

Som medlem af Kaløvig Bådelaug modtager du jævnligt nyhedsbrev. Ønsker du ikke længere at modtage det, kan du selv afmelde nyhedsbrevet permanent ved at klikke på linket nederst i denne mail.
 
Copyright © 2019 Kaløvig Bådelaug, All rights reserved.                                               
 






This email was sent to *|EMAIL|*
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
*|LIST:ADDRESSLINE|*

*|REWARDS|*