Diesel- og benzintankene skal tømmes!
I de kommende uger bliver kranpladsen renoveret og brændstoftankene udskiftes så snart de er tomme for brændstof. Derfor nedsættes brændstofpriserne (Benzin oktan 100 og GTL diesel) indtil tankene er tomme. Vær hurtig, hvis du vil nå at få billigt brændstof! Alle er velkomne til også at tanke personbiler mv. Det må forventes, at det i et par uger ikke er muligt at tanke brændstof.
Ramning af 16 stk. betonpæle for kranfundament
I forbindelse med etableringen af et kranfundament til vores nye kran, vil der blive foretaget nedramning af jernbetonpæle til fundering af kranfundamentet. Arbejdet vil blive igangsat i uge 11 og forventes afsluttet i uge 12.
Kranbooking
Der er nu åbnet op for de første krantider til de hurtige i marts måned og der vil løbende blive åbnet for flere tider. Booking foregår via hjemmesiden, hvor du logger ind med din mailadresse og dit password er dit medlemsnummer. Se øverste højre hjørne på hjemmesiden.
Husk at logge på inden du booker krantid.
Kranløft er som bekendt med i havnelejen, men har du et økonomisk udestående med Kaløvig Bådelaug, vil du blive opkrævet for løftet, når du booker. Kontakt havnekontoret ved eventuelle spørgsmål.
Booking af slibeudstyr
Som noget nyt, bookes havnens excentersliber og støvsuger til bundmaling online. Du skal logge ind samme sted som ved kranbookingen for at reservere og leje slibeudstyret. Du skal taste dine bådoplysninger ind for at booke udstyret. Du får adgang til systemet ved at logge ind med din mailadresse og dit password er dit medlemsnummer. Husk at logge på inden du booker slibeudstyret.
Læs mere om udlejning af slibeudstyr her
Yachtskipper af 1. grad – studiegruppe etableres
Som et nyt tiltag, etableres en Yachtskipper 1 studiegruppe for alle, der gerne vil bygge ovenpå deres Y3.
Første mødegang er onsdag, den 30. marts 2022 kl. 19:00 i jollehuset. Studiegruppens primære formål er at hjælpe hinanden med den store sejladsopgave. Fælleshjælp til selvhjælp. Læs mere om studiegruppen og uforpligtende tilmelding her
Onsdagsbanen – sæson 2022
Hver onsdag i sejlsæsonen afvikles onsdagsbanen, som er kapsejlads af ca. en times varighed, efterfulgt af hyggeligt samvær i Kahytten over traktorgaragen. Der er plads til mange flere både på banen, og som nyt i 2022 oprettes et cruising-felt, hvor fokus er at lære sin båd bedre at kende, og hvor kapsejladsdelen er sekundært. Cruising-feltet får sin egen start og det tilstræbes at lægge banen således at felterne ikke kommer i karambolage med hinanden. - Hvis du/I synes at det lyder interessant er der et uformelt møde onsdag den 20. april kl. 19.30 i Kahytten, hvor kapsejladsudvalget vil informere yderlige til de interesserede. Bare mød op, tilmelding ikke nødvendig. Læs mere om Onsdagsbanen her
Venlig hilsen Kapsejladsudvalget.
Årsberetning fra fiskerne
Fiskerne har holdt ”generalforsamling” – som altid i godt humør.
Læs mere her
Blå Flag Havn
Kaløvig Bådehavn er udpeget som kandidat til at blive Blå Flag Havn i 2023.
Denne titel tildeles lystbådehavne for en ekstra indsats der er gjort for miljø, faciliteter og sikkerhed.
Se fint diplom her
Er dine søventiler sikre? Guide til at vælge og udskifte søventiler i båden
Dansk Sejlunion har netop udsendt gode råd om søventiler. Som bekendt, er søventiler ikke noget man skal spøge med. Læs Sejlunionens nyhedsbrev her
Nyheder på forsiden
Da vi for tiden har mange nyheder, som vi lægger på forsiden af hjemmesiden, er det ikke sikkert at du får set og læst dem alle, inden de ryger i arkivet. Du kan dog altid finde dem her.
Nyhedsbreve – arkiv
Husk, at du altid kan læse tidligere nyhedsbreve med nyttige informationer på vores hjemmeside her.
|
|
|
|