Dette er Kaløvig Bådelaugs nyhedsmail.
Her kan du læse alt om, hvad der rører sig i din klub.

 

Kranpladsen – opdatering
Mandag, den 21. marts blev der rammet ikke mindre end 16 betonpæle på 16 meter i længden, der hvor vores nye fine kran skal stå. Lige nu forstærkes fundamentet med armeringsjern, så arbejdet med etableringen af den nye plads skrider planmæssig fremad. Selvom pladsen endnu ikke er færdigetableret og den nye kran ikke er monteret, er det muligt af få søsat både med den ”gamle” kran. Husk at booke en tid i god tid!

Tankanlægget er igen åbent
De to nye brændstoftanke er kommet i jorden og tilslutningen er afsluttet. Der er påfyldt helt nyt brændstof i tankene og det er igen muligt at tanke benzin (100 oktan) og diesel (GTL).

Vandet er åbent på vinterplads og broerne
Da vi ikke satser på streng nattefrost længere, er der nu lukket op for vandet på såvel vinterpladsen, som på broerne.

SIDSTE CHANCE: Yachtskipper af 1. grad – studiegruppe etableres og der er stadig ledige pladser
Som et nyt tiltag, etableres en Yachtskipper 1 studiegruppe for alle, der gerne vil bygge ovenpå deres Y3.
Første mødegang er onsdag, den 30. marts 2022 kl. 19:00 i jollehuset. Studiegruppens primære formål er at hjælpe hinanden med den store sejladsopgave. Fælleshjælp til selvhjælp. Læs mere om studiegruppen og uforpligtende tilmelding her

Status – sejlerskolens vinterundervisning
Sejlerskolens teoretiske undervisning er nu afsluttet med flotte resultater. Vi har nu 8 nye Y3’ere og ikke mindre end 29, der har bestået den teoretiske duelighedsprøve. Stort TILLYKKE – det er meget velfortjent. I øvrigt var både censoren til Yachtskipper 3 eksamen og censoren til den teoretiske duelighedsprøve meget imponerede over elevernes høje niveau. Den praktiske sejladsundervisning begynder efter planen i uge 18 og her er alle pladser udsolgt.

Sejlerskolen søger nye instruktører
2. maj begynder den praktiske sejladsundervisning og med den store søgning vi har, efterlyses nye instruktører, så hvis du har lyst til lære nye sejlere at sejle og være en del af klubbens fantastiske team af instruktører, så send, gerne hurtigt, en mail til Jens på: jens@kblsail.dk

Gratis workshop: Sikkerhed til søs torsdag den 7. april, kl. 19 - 21.30, på Kaløvig Badehotel. (Genopslag)
Få din viden om sikkerhed til søs frisket op og din redningsvest tjekket inden sejlsæsonens start! Traditionen tro afholder Kaløvig Bådelaug en aften om sikkerhed til søs. Læs mere om workshoppen og tilmelding her

Onsdagsbanen – sæson 2022 (Genopslag)
Hver onsdag i sejlsæsonen afvikles onsdagsbanen, som er kapsejlads af ca. en times varighed, efterfulgt af hyggeligt samvær i Kahytten over traktorgaragen. Der er plads til mange flere både på banen, og som nyt i 2022 oprettes et cruising-felt, hvor fokus er at lære sin båd bedre at kende, og hvor kapsejladsdelen er sekundært. Cruising-feltet får sin egen start og det tilstræbes at lægge banen således at felterne ikke kommer i karambolage med hinanden. - Hvis du/I synes at det lyder interessant er der et uformelt møde onsdag den 20. april kl. 19.30 i Kahytten, hvor kapsejladsudvalget vil informere yderlige til de interesserede. Bare mød op, tilmelding ikke nødvendig. Læs mere om Onsdagsbanen her
Venlig hilsen Kapsejladsudvalget.

Nyheder på forsiden
Da vi for tiden har mange nyheder, som vi lægger på forsiden af hjemmesiden, er det ikke sikkert at du får set og læst dem alle, inden de ryger i arkivet. Du kan dog altid finde dem her.

Nyhedsbreve – arkiv
Husk, at du altid kan læse tidligere nyhedsbreve med nyttige informationer på vores hjemmeside her.
Følg Kaløvig Bådelaug på facebook I Direkte link til hjemmesiden I Send en mail til Kaløvig Bådelaug 

Som medlem af Kaløvig Bådelaug modtager du jævnligt nyhedsbrev. Ønsker du ikke længere at modtage det, kan du selv afmelde nyhedsbrevet permanent ved at klikke på linket nederst i denne mail.
 
Copyright © 2021 Kaløvig Bådelaug, All rights reserved.                                               
 






This email was sent to *|EMAIL|*
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
*|LIST:ADDRESSLINE|*

*|REWARDS|*