Dette er Kaløvig Bådelaugs nyhedsmail.
Her kan du læse alt om, hvad der rører sig i din klub.

 

Sejlerskoleinstruktører søges
Medio april begynder den praktiske sejladsundervisning og med den store søgning vi har, efterlyses nye instruktører, så hvis du har lyst til at være sejlerskoleinstruktør, så send, gerne hurtigt, en mail til jens@kblsail.dk
 
Medlemsnummer, hjemsted og klubstander
Husk, at din båd skal være forsynet med synligt medlemsnummer, der udleveres på havnekontoret. I forkontoret finder du klubstander og Dansk Sejlunionsstander. Husk også, at alle både, der har plads i Kaløvig, skal være forsynet med hjemsted (Kaløvig).

Bådklargøring - slibeudstyr
Det er muligt at leje excentersliber og støvsuger til bundmaling. Udlejningen varetages af De Grå Sæler. Læs mere om udstyret, hvordan man lejer og booker det her.
 
Grejbørs: Køb – salg – bytte
For at give Kaløvig Bådelaugs medlemmer mulighed for at sælge, bytte eller efterlyse maritimt grej, har vi indrettet en speciel Facebook gruppe.
Find Facebooksiden her. Vær opmærksom på, at siden udelukkende må bruges af Kaløvig Bådelaugs medlemmer.
 
Havnekort
Der er rigtig mange havnekort i omløb og en del medlemmer ligger inde med flere end de har brug for. Dette kan skyldes, at man måske en dag har glemt sit kort og så trækker et nyt. Da disse havnekort er ret dyre at købe, opfordres alle til at returnere overskydende kort i automaten (og naturligvis få det enkelte korts depositum retur + kortets beløb). Har du problemer med dit kort, så kontakt havnekontoret.

Træningslejr og kapsejlads i påsken
Under nøje hensyntagen til Covid-19 restriktionerne, hvor alle aktiviteter på land foregik udendørs, arrangerede jolleafdelingen træning og kapsejlads for Europajoller (23 deltagere) og Zoom8 (19 deltagere) i påskeferien. Skærtorsdag og langfredag stod den på træning og lørdag-søndag på kapsejlads. For Zoom8 var det samtidig et forsinket klassemesterskab, 2020. Hos pigerne vandt Kaløvigs Maja Olesen (billedet i nyhedsmailen) og hos drengene fik Magnus Aagaard Mikkelsen en flot 4. plads. Se den samlede resultatliste her.
 
Tank benzin og diesel hos OK Benzin og støt Kaløvig Bådelaugs ungdomssejlere
Kaløvigs ungdomsafdeling har indgået en aftale med OK Benzin, der betyder, at hver gang du tanker hos OK Benzin, så tilfalder der ungdomsafdelingen en skilling. Læs mere her

Ros til medlemmer i forbindelse med søsætning
I denne travle søsætningstid, bemærker Finn og Jens Christian, at mange medlemmer er rigtig gode til at komme til tiden, være mindst 2 personer og have båden klar til søsætning. Dejligt - selv med så mange nye medlemmer.
 
Nyhedsbrev fra Sailing Aarhus
Læs april udgaven her.

Nyheder på forsiden
Da vi for tiden har mange nyheder, som vi lægger på forsiden af hjemmesiden, er det ikke sikkert at du får set og læst dem alle, inden de ryger i arkivet. Du kan dog altid finde dem her.
 
Nyhedsbreve – arkiv
Husk, at du altid kan læse tidligere nyhedsbreve med nyttige informationer på vores hjemmeside her.

Følg Kaløvig Bådelaug på facebook I Direkte link til hjemmesiden I Send en mail til Kaløvig Bådelaug 

Som medlem af Kaløvig Bådelaug modtager du jævnligt nyhedsbrev. Ønsker du ikke længere at modtage det, kan du selv afmelde nyhedsbrevet permanent ved at klikke på linket nederst i denne mail.
 
Copyright © 2019 Kaløvig Bådelaug, All rights reserved.                                               
 






This email was sent to *|EMAIL|*
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
*|LIST:ADDRESSLINE|*

*|REWARDS|*