Dette er Kaløvig Bådelaugs nyhedsmail.
Her kan du læse alt om, hvad der rører sig i din klub.

 

Kaløvig Badehotel og brasserie åbner igen
Efter en meget lang nedlukning grundet Covid-19, åbner badehotellet/brasseriet til vores store glæde igen i morgen onsdag den 21. april. Terrassen er klar, brasseriet står kniv skarpt og de glæder sig til at byde velkommen.
Husk at bestille bord på: 39 39 02 60 / online-booking her: kalovigbadehotel.dk 
De har åbent alle ugens 7 dage, frokost og aften.
 
Medlemmernes arbejdsdag og standerskifte, søndag, den 2. maj
Vi opfordrer alle medlemmer til at deltage i medlemmernes arbejdsdag og standerskiftet. Det bliver rigtig hyggeligt at være med til at gøre vores havn endnu pænere og fin. Tag gerne dit malertøj på, da der er lidt malerarbejde. Der skal blandt andet også plantes lidt nye blomster i blomsterkummerne, trimmes grønne arealer, reparation af børnenes legeskib, montering af nye bænke og sås vild natur i området ved autocamperpladsen, så du må også meget gerne medbringe haveredskaber. Endelig skal vi have sat vores store telt op.
Programmet for denne herlige medlemsdag er i overskriftsform:

  • Kl. 09:00 med kaffe, rundstykke og fordeling af dagens opgaver.
  • Kl. 13:00 serveres sandwich
  • Kl. 14:00 stumpemarked på kranpladsen
  • Kl. 16:00 samles vi – med behørig afstand – for at fejre vores standerskifte og døber vores nye J70’er

Herefter er der hygge med pølser og øl/vand.
 
Parkering på Øen
Vær opmærksom på, at det er tidsbegrænset parkering på øen. Skal du således f.eks. her om foråret/sommeren på en længere sejltur eller weekendtur, så parker venligst din bil på vinterpladsen. Vær derudover opmærksom på, at der på øen kun må parkeres i de afmærkede båse. Der må således ikke parkeres på vendepladsen ved toiletbygningen.
 
Servicekajen – max 4 timer
Servicekajen må kun benyttes i forbindelse med søsætning og optagning samt ved mindre reparationer, der ikke kan foretages på bådens normale plads i havnen. Som det fremgår af skiltet, må en båd således max. ligge ved servicekajen i 4 timer.
 
Har du lyst til at være en del af VM-teamet 2021?
Den 28. juli -7. august afvikler Sailing Aarhus i samarbejde med Aarhus Sejlklub, Marselisborg Sejlklub, Kaløvig Bådelaug og Sejlklubben Bugten verdensmesterskaberne for knap 400 unge 29er sejlere fra hele verden. Et VM der strækker sig over 10 dage med lokation i og omkring Aarhus Internationale Sejlsportscenter på Aarhus Ø. For at eventen kan lykkes søger vi nu frivillige hænder til vores catering-team. Læs mere her.
 
Gode råd fra Dansk Sejlunion i forbindelse med tilrigning
Brug af mastekranen og om at få riggen til at stå rigtig samt om man kan vaske sit tovværk i vaskemaskinen. Læs mere her.

Grejbørs: Køb – salg – bytte
For at give Kaløvig Bådelaugs medlemmer mulighed for at sælge, bytte eller efterlyse maritimt grej, har vi indrettet en speciel Facebook gruppe. Find Facebooksiden her.
Vær opmærksom på, at siden udelukkende må bruges af medlemmer.
 
Nyheder på forsiden
Da vi for tiden har mange nyheder, som vi lægger på forsiden af hjemmesiden, er det ikke sikkert at du får set og læst dem alle, inden de ryger i arkivet. Du kan dog altid finde dem her.
 
Nyhedsbreve – arkiv
Husk, at du altid kan læse tidligere nyhedsbreve med nyttige informationer på vores hjemmeside her.

Følg Kaløvig Bådelaug på facebook I Direkte link til hjemmesiden I Send en mail til Kaløvig Bådelaug 

Som medlem af Kaløvig Bådelaug modtager du jævnligt nyhedsbrev. Ønsker du ikke længere at modtage det, kan du selv afmelde nyhedsbrevet permanent ved at klikke på linket nederst i denne mail.
 
Copyright © 2019 Kaløvig Bådelaug, All rights reserved.                                               
 






This email was sent to *|EMAIL|*
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
*|LIST:ADDRESSLINE|*

*|REWARDS|*