Dette er Kaløvig Bådelaugs nyhedsmail.
Her kan du læse alt om, hvad der rører sig i din klub.

 

Skal du en tur i masten, så har du chancen i den kommende weekend (Genopslag)
I den kommende weekend har vi lejet en mandskabslift, som medlemmerne kan booke. Prisen er kr. 200 pr. time. Mandskabsliften bookes på samme måde som man booker en krantid. Mandskabsliften er åben fra lørdag den 25. juni kl. 06.00 til søndag den 26. juni kl. 22.00. Skynd dig til tasterne, hvis du ønsker en tid - vi benytter os af "først til mølle princippet". Husk at logge ind INDEN at du leder efter en ledig tid. Mandskabsliften bookes her.
 
Oprydning i masteskuret
Om kort tid vil havnens personale rydde op i masteskuret, så ligger din mast og/eller i masteskuret, bedes du sikre dig:

  • At der skal stå medlemsnummer på masten/bommen
  • At der sidder kvittering for betalt masteleje på masten/bomme.
    (Masteleje betales i automaten, som er placeret ved personaleindgangen til havnekontoret)

Der ligger desværre nogle bomme/master uden medlemsnummer i masteskuret, hvilket betyder, at havnens personale ikke kan se, hvem de tilhører. Nogle af dem har ligget der i flere år. Derfor vil disse blive fjernet fra masteskuret og blive betragtet som hittegods.

Mopa besøg
Fredag, den 24. juni får havnen besøg af ca. 50 Mopa både/joller, der overnatter på stranden vest for Lagunen. Mopa både kendes nok bedre som små fartøjer til strand- og havjagt). Lørdag formiddag sejler de på tur og kommer tilbage til havnen søndag eftermiddag for at tage bådene op.
Tag godt imod de mange gæster.

Sommersejlads
I perioden 27/6 til 1/7 kommer havnen til at summe af unge mennesker, idet jolleafdelingen holder sommersejlads og Hinnerup Ungdomsskole har deres sommerlejr på havnen.
 
De 3 Broer
Lørdag, den 13. august arrangerer kapsejladsudvalget, traditionen tro, De 3 Broer – en fantastisk endags sejlads rundt i bugten. Dagen afsluttes med festmiddag. Læs mere om sejladsen og tilmelding her.

Nyheder på forsiden
Da vi for tiden har mange nyheder, som vi lægger på forsiden af hjemmesiden, er det ikke sikkert at du får set og læst dem alle, inden de ryger i arkivet. Du kan dog altid finde dem her.

Nyhedsbreve – arkiv
Husk, at du altid kan læse tidligere nyhedsbreve med nyttige informationer på vores hjemmeside her.

Følg Kaløvig Bådelaug på facebook I Direkte link til hjemmesiden I Send en mail til Kaløvig Bådelaug 

Som medlem af Kaløvig Bådelaug modtager du jævnligt nyhedsbrev. Ønsker du ikke længere at modtage det, kan du selv afmelde nyhedsbrevet permanent ved at klikke på linket nederst i denne mail.
 
Copyright © 2021 Kaløvig Bådelaug, All rights reserved.                                               
 






This email was sent to *|EMAIL|*
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
*|LIST:ADDRESSLINE|*

*|REWARDS|*