Dette er Kaløvig Bådelaugs nyhedsmail.
Her kan du læse alt om, hvad der rører sig i din klub.

 

VM Guld til Anna Livbjerg
For niende gang i træk vandt Kaløvigsejleren, Anna, guld ved VM i Europajolle. En fantastisk præstation, idet ingen anden dansk sejler nogensinde har vundet ni verdensmesterskaber i samme bådklasse i streg. Står det til Anna, bliver det måske til to håndfulde eller et dusin .Se mere her.
 
Forstærkning af Øen
I den forgangne uge blev Øen forstærket med ikke mindre end 35 tons sten. Stor ros til medlemmerne for ikke at parkere på Øen mens arbejdet stod på.
 
Standermasten
Som mange nok har bemærket, er vores standermast lagt ned. Den har længe trængt til en renovering/restaurering, så nu skulle det være.

De 3 Broer 2021 sejles den 14. august
De 3 Broer er utvivlsomt Østjyllands smukkeste og traditionsrige distancekapsejlads. En endagssejlads på ca. 24 sømil (18 sømil for de mindre både) rundt i Århus Bugt, Kalø Vig, Knebel Vig og Egens Vig. Læs mere og find såvel indbydelse som tilmelding her.
 
Sensommer grill for alle medlemmer af Kaløvig Bådelaug, den 20. august
Berit og Michael synes, at vi trænger til lidt hygge og fællesskab – for hele familien. Derfor har de taget initiativ til en gang hyggelig grill den 20. august – kl. 17:00. Sæt allerede nu kryds i kalenderen. Læs mere her.

Livet på bryggen
Kaløvigfiskernes nyhedsbrev og stedet for venskabelig mobning m.v. Læs om en dejlig dag i festligt lag her.
 
Rockwoll Denmark SailGP – invitation til alle Kaløvigere - se sejladserne fra egen båd eller fra land
Sejlsportens konge-liga kommer til Aarhus den 20.- 21. august. 8 foilende fuldblods katamaraner med besætninger, der tæller såvel OL- som VM-vindere fra hele verden – det er således sejlsportens ”creme de la creme”, der dyster lige ud for sejlsportscentret. I forbindelse med sejladserne er en unik mulighed for Kaløvigs sejlere at komme helt tæt på banen. Man kan enten ankre op langs banen eller kommer helt ind i indercirklen tæt ved mærkerne. Begge dele kræver at man tilmelder sig. Man kan selvfølgelig også se sejladserne fra land, nemlig i de forskellige fan zoner for enden af Aarhus Ø. Læs mere om SailGP og køb billetter (uanset om man vil se det fra egen båd eller fra land, så kan man købe billetter via Ticketmaster her.

OL står for døren og Kaløvig Bådelaug er repræsenteret ved Legene
Susanne Hoeck og Jacob Mossin Andersen (begge Kaløvig) er med ved OL, dog ikke som sejlere. Susanne kommer til at styre alle fotografer og journalister, der skal på vandet i forbindelse med sejladserne, mens Jacob er medlem af den internationale jury, der overvåger sejladserne og behandler eventuelle protester. Du kan læse om de danske OL-sejlere her.

Nyhedsbrev fra Dansk Sejlunion – Tema: Sejlads med børn og teenagere
I dette nyhedsbrev sætter Dansk Sejlunion fokus på sejlads med børn og teenagere. Det er/kan være helt fantastisk at sejle med børn i alle aldre, når bare du er godt forberedt. Det hjælper vi dig med i dette temanummer. Læs mere her.
 
Sommerhilsen fra Idrætssamvirket Aarhus
Her kan du blandt andet læse om mange af de muligheder der er for at få støtte til diverse aktiviteter og andet. Læs sommerhilsnen her.
 
Nyheder på forsiden
Da vi for tiden har mange nyheder, som vi lægger på forsiden af hjemmesiden, er det ikke sikkert at du får set og læst dem alle, inden de ryger i arkivet. Du kan dog altid finde dem her.
 
Nyhedsbreve – arkiv
Husk, at du altid kan læse tidligere nyhedsbreve med nyttige informationer på vores hjemmeside her.

Følg Kaløvig Bådelaug på facebook I Direkte link til hjemmesiden I Send en mail til Kaløvig Bådelaug 

Som medlem af Kaløvig Bådelaug modtager du jævnligt nyhedsbrev. Ønsker du ikke længere at modtage det, kan du selv afmelde nyhedsbrevet permanent ved at klikke på linket nederst i denne mail.
 
Copyright © 2019 Kaløvig Bådelaug, All rights reserved.                                               
 






This email was sent to *|EMAIL|*
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
*|LIST:ADDRESSLINE|*

*|REWARDS|*