Dette er Kaløvig Bådelaugs nyhedsmail.
Her kan du læse alt om, hvad der rører sig i din klub.

 

Velkommen tilbage fra en forhåbentlig fin sommerferie
Sommerferien er ved at være forbi og vi håber, at I har nydt ferien med fantastiske oplevelser, god vind og mange sømil på loggen. På kontoret er vi ikke alle færdige med ferien, men det betyder naturligvis ikke noget for åbningstiderne og den almindelige drift. Se kontorets åbningstider her.
 
Opkrævning af stativleje
I disse dage udsendes fakturaer på stativleje. Lejeperioden er fra 1. august til 31. juli. Læs mere om stativordningen her. Er du endnu ikke med i stativordningen, så bedes du tilmelde dig senest torsdag, den 5. august kl. 10:00 via e-mail til kbl@kblsail.dk
 
En aften med viser og anekdoter var en stor succes
Fredag, den 30. juli havde vi besøg af Visens Skib, der benytter sommeren til at besøge jyske lystbådehavne for at underholde med danske viser og lystige fortællinger. På trods af det ustadige vejr var omkring 100 medlemmer mødt op til koncerten, hvor det blev sunget med og trukket meget på smilebåndene. Vi har allerede nu tilsagn fra de glade musikanter om, at de kommer igen næste år. Tak til Mogens Hvas, der var tovholder på aftenens arrangement.
 
Husk at tilmelde dig til 3 Broer, der sejles lørdag, den 14. august
De 3 Broer er utvivlsomt Østjyllands smukkeste og traditionsrige distancekapsejlads. Læs mere om sejladsen og tilmeld dig her.
 
Vandkvaliteten i havnen er god
Heldigvis er vi ikke i samme situation som Aarhus Lystbådehavn, hvor vandet er forurenet med colibakterier. Læs om forureningen her. I Kaløvig er vi så heldige, at vi har et tømningsanlæg lige ved siden af brændstofstanderen og stor ros til vores medlemmer og gæstesejlere, der flittigt benytter ”slamsugeren”, så vi kan have rent vand i havnen.
 
Derfor er SUP godt for din krop
SUP er rigtig god træning for hele din krop – men foruden alle de fysiske gevinster, er det også godt for din mentale sundhed. Læs mere om SUP her.

Sport Open Aarhus i festugen
Den 2. til 5. september afholder Aarhus Kommune i samarbejde med Idrætssamvirket og Eliteidræt Aarhus fire dages sportsfest på Havnepladsen. Læs mere om arrangementet her.

Hou Sejlklub inviterer til Race- & Cruiser Cup Tunø Rundt den 4. september
Se indbydelsen her.
Tilmelding foregår her.

Nyhedsbreve og trykt magasin fra Sailing Aarhus
Sailing Aarhus udsender et månedligt nyhedsbrev og du kan læse den dugfriske august 2021 udgave her.
Ønsker du at læse tidligere nyhedsbreve fra Sailing Aarhus, så finder du dem her.
Sailing Aarhus har også udgivet et trykt magasin, som du enten kan hente på havnekontoret eller læse online her.

Nyheder på forsiden
Da vi for tiden har mange nyheder, som vi lægger på forsiden af hjemmesiden, er det ikke sikkert at du får set og læst dem alle, inden de ryger i arkivet. Du kan dog altid finde dem her.
 
Nyhedsbreve – arkiv
Husk, at du altid kan læse tidligere nyhedsbreve med nyttige informationer på vores hjemmeside her.

Følg Kaløvig Bådelaug på facebook I Direkte link til hjemmesiden I Send en mail til Kaløvig Bådelaug 

Som medlem af Kaløvig Bådelaug modtager du jævnligt nyhedsbrev. Ønsker du ikke længere at modtage det, kan du selv afmelde nyhedsbrevet permanent ved at klikke på linket nederst i denne mail.
 
Copyright © 2019 Kaløvig Bådelaug, All rights reserved.                                               
 






This email was sent to *|EMAIL|*
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
*|LIST:ADDRESSLINE|*

*|REWARDS|*