Dette er Kaløvig Bådelaugs nyhedsmail.
Her kan du læse alt om, hvad der rører sig i din klub.

 

Corona – Omikron - Pas godt på jer selv, jeres nære og jeres omgangskreds.
Den seneste variant af Corona kaldet Omikron er kommet til Danmark – og dermed Kaløvig. Statens Seruminstitut siger, at denne Omikron virus spreder sig meget hurtigt og at vi kan forvente yderligere restriktioner. Allerede nu gælder der visse restriktionen i forretningslivet, på restauranter og i offentlige transportmidler. I Kaløvig Bådelaug håber vi, at alle medlemmer og gæster overholder de til enhver tid gældende regler og restriktioner. Pas godt på hinanden – specielt i denne juletid.
 
Regler for brug af elektricitet på vinterpladsen
Opmærksomheden henledes på, at der kun må udtages elektricitet fra el-standerne når der arbejdes på båden. Båden må således ikke forlades, mens der tappes strøm fra en af el-standerne på vinterpladsen. Havneopsynet er berettiget til at frakoble strømmen mellem båd og el-stander på et hvilket som helst tidspunkt. Skader på materiel eller båd, der opstår i forbindelse med frakobling af strømmen, er for bådejers egen regning. Eventuelt tab af værdi på havnekort refunderes ikke.
Læs mere her.

Ledig plads i kontorfællesskabet
Mangler en arbejdsplads eller kender én der har brug for en kontorplads, så tag endelig kontakt til vores havnekaptajn på mobil 20 129 129 eller/og på havnekaptajn@kblsail.dk
Læs mere om denne fantastiske arbejdsplads her.
 
Bankospil
Kaløvig Bådelaugs traditionelle bankospil blev afviklet tirsdag, den 7. december. Der var inden spillet mulighed for at spise i Badehotellet og dét benyttede en hel del medlemmer sig af. Da spillepladerne var uddelt og alle havde fundet plads ved bordene begyndte spillet. Kaløvigs trofaste spilstyrer og nummeropråber, John Bork, assisteret af Lisbeth Gottlieb, bidrog til en rigtig hyggelig Kaløvig aften. Det skal nævnes, at der var rigeligt med præmier, takket være Aktivitetsudvalgets store indsats. Tak til Aktivitetsudvalget, Lisbeth og John og Kaløvig Badehotel for en rigtig hyggelig aften.
 
Sælerne har ryddet op i Kahytten
Onsdag morgen den 8.december mødtes Sælerne til kaffe og rundstykker. Fyldt af ungdommelig gå på mod indledte formanden Bent arbejdet med, hvad der skulle repareres, og hvor der skulle ryddes op. Målet var at gøre Kahytten pænere til jul. Derefter fordelte sælerne sig i 2 hold. Håndværkerne blandt sælerne reparerede gelænderet på altanen. Restgruppen gik til stålet i selve Kahytten. Kahytten fremstår nu i en mere overskuelig størrelse. Retningslinjer vedrørende brug af specielt køkkenet bliver hængt op i Kahytten.
 
Søndag den 5. december kom julemanden på besøg i Kaløvig.
Dagen startede kl. 11 i bidende kulde og susende blæsevejr med, at de julestemte unge jollesejlere pyntede deres både og trodsede stormvejret til en sejltur omkring juletræet ude i havnen. Bagefter dukkede julemandens motorbåd op i det fjerne og lagde til ved Honnørkajen - til tonerne af Jingle Bells fra Nat's elektriske guitar. Med i sin julesæk havde vores gæst fra Grønland slikposer, som de 50 fremmødte børn nød godt af. Og i varmen i jollehuset blev både børnene og deres medbragte voksne også budt på gløgg, varm kakao, risengrød og æbleskiver, inden der blev sagt på gensyn og glædelig jul.
 
Fra alle os til alle jer
Havnens faste stab ønsker alle medlemmer og andre, der besøger os på kontoret og havnen en Glædelig Jul og et godt Nytår. Vi ser frem til den kommende sæson og håber naturligvis ikke, at den nuværende Corona/Covid-19/Omikron situation kommer til at have for meget indflydelse på klubbens og havnens drift. Pas godt på jer selv – vi glæder os til at se jer i 2022. Bemærk i øvrigt, at kontoret holder lukker den 23. og 30. december 2021.

Nyheder på forsiden
Da vi for tiden har mange nyheder, som vi lægger på forsiden af hjemmesiden, er det ikke sikkert at du får set og læst dem alle, inden de ryger i arkivet. Du kan dog altid finde dem her.
 
Nyhedsbreve – arkiv
Husk, at du altid kan læse tidligere nyhedsbreve med nyttige informationer på vores hjemmeside her.

Følg Kaløvig Bådelaug på facebook I Direkte link til hjemmesiden I Send en mail til Kaløvig Bådelaug 

Som medlem af Kaløvig Bådelaug modtager du jævnligt nyhedsbrev. Ønsker du ikke længere at modtage det, kan du selv afmelde nyhedsbrevet permanent ved at klikke på linket nederst i denne mail.
 
Copyright © 2021 Kaløvig Bådelaug, All rights reserved.                                               
 






This email was sent to *|EMAIL|*
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
*|LIST:ADDRESSLINE|*

*|REWARDS|*