Dette er Kaløvig Bådelaugs nyhedsmail.
Her kan du læse alt om, hvad der rører sig i din klub.

 

Status: Brand på Studstrupværker
Som de fleste nok har bemærket, udbrød der i sidste uge brand i en silo på Studstrupværket og det brænder stadig. Det drejer sig om cirka 55.000 tons træpiller, der brænder i en stor beholder. Mere om selve branden kan læses på diverse medier. Flere gange om dagen besøger Beredskabsstyrelsen Kaløvig Bådelaug for at måle luften og indtil videre, har de målte værdier, herunder kulmonoxid ikke været kritiske for havnen. Meget afhænger naturligvis af vindens retning, men så længe røgen blæser væk fra havnen, er det godt. Situationen vækker naturligvis uro og usikkerhed, så alle opfordres, til selv at holde sig ajour med situationen via Østjyllands Politis Facebook side og medierne (DR og TV2).
Energiselskabet Ørsted, der ejer Studstrupværket, har i forbindelse med branden udsendt en information om silobrand på Studstrupværket. Læs informationen her.

Vi har brug for din hjælp til maling af den nye bådlade
Frivillige søges til at male træværket, der både skal grundes og males, til den nye bådlade, som kommer til at indeholde kajakker, joller, SUPs og værksted til brug for havnen medlemmer. Al hjælp er velkommen – alle dage.
Weekenden den 15. og 16. oktober 2022 vil der være malerweekend, hvor alle er velkommen til at møde op og give en hånd med. Der vil blive serveret frokost i forbindelse med "vagtskifte".
Vi søger frivillige til følgende hold:

  • Lørdag (frokost kl. 12.00):
    Hold 1: 09.00-12.30
    Hold 2: 12.00-15.30
  • Søndag (frokost kl. 12.00):
    Hold 3: 09.00-12.30
    Hold 4: 12.00-15.30

Hvis du i dagene op til den 15. og 16. oktober også har mulighed for at give en hånd med – eller ikke kan denne weekend, så er du også meget velkommen Tilmelding til havnekaptajnen pr. mail: havnekaptajn@kblsail.dk

Vinterlukning af toiletter
For at spare på omkostningerne/resurserne/energi mv. lukkes toiletterne på øen 1. oktober 2022. Toiletterne ved Fiskerne/Autocamperpladsen lukker 1. november. Toiletterne ved Kahytten/legepladsen og vores nyistandsatte toilet- omklædning- badefaciliteter ved Badehotellets bygning mod syd, vil være åbne året rundt.

Reminder: Husk at bestille optagning/søsætning i god tid
Da havnens personale stadig er i en læringsproces med kranen, bedes alle være lidt tålmodige i forbindelse med optagning/søsætning. Optagning og søsætning kommer til at foregå således, at både over 11 meter og/eller en bredde på 3,5 meter eller mere vil blive placeret på vaskepladsen/kranpladsen øst for kranen. Det betyder, at både, der opfylder disse krav, skal ligge med stævnen mod øst inden de optages. Både, der falder ind under ovenstående længde/bredde beskrivelse, bedes derfor booke hele klokkeslæt. For eksempel kl. 13.00.
Hvis du allerede har booket en tid til en båd, der opfylder ovenstående mål (og har booket halve timer/klokkeslæt, eksempelvis kl. 10.30), bedes du kontakte havnekaptajnen på mobil 20 129 129. Vær i øvrigt opmærksom på, at vask af både på grund af miljøhensyn udelukkende må foregå på vaskepladsen ved kranen. Dette er et krav fra myndighederne. Kranbooking foregå her.

GENOPSLAG: Kæmpe efterårsfest for alle medlemmer fredag, den 28. oktober kl. 18:30 på Kaløvig Badehotel.
Sæsonen skal afrundes med manér og en ordentlig fest. Derfor inviterer Kaløvig Bådelaug/Aktivitetsudvalget alle medlemmer inkl. ægtefæller/samlevere til kæmpe efterårsfest med god mad og dans.  Der serveres en lækker 3-retters buffet inkl. 1 glas vin eller en øl, kaffe med småkager. Herefter spilles der op til dans med ”Jesper Iversens Trio”, der har et ”dansevenligt” repertoire for alle. Festen afsluttes med god natmad kl. 00:30. Alt dette får du for kun dkk 250,- pr. person. Læs mere og tilmeld dig her..

Nyheder på forsiden
Da vi for tiden har mange nyheder, som vi lægger på forsiden af hjemmesiden, er det ikke sikkert at du får set og læst dem alle, inden de ryger i arkivet. Du kan dog altid finde dem her.
 
Nyhedsbreve – arkiv
Husk, at du altid kan læse tidligere nyhedsbreve med nyttige informationer på vores hjemmeside her.

Følg Kaløvig Bådelaug på facebook I Direkte link til hjemmesiden I Send en mail til Kaløvig Bådelaug 

Som medlem af Kaløvig Bådelaug modtager du jævnligt nyhedsbrev. Ønsker du ikke længere at modtage det, kan du selv afmelde nyhedsbrevet permanent ved at klikke på linket nederst i denne mail.
 
Copyright © 2021 Kaløvig Bådelaug, All rights reserved.