Dette er Kaløvig Bådelaugs nyhedsmail.
Her kan du læse alt om, hvad der rører sig i din klub.

 

Der er netop åbnet for flere krantider i oktober måned. Husk altid at bestille optagning/søsætning i god tid

Booking foregår via hjemmesiden, hvor du logger ind med din mailadresse og dit password er dit medlemsnummer. Se øverste højre hjørne på hjemmesiden eller book direkte her.

Der er netop nu åbnet for flere krantider i oktober måned, så det er hurtigt til tasterne, hvis du skal sikre dig en tid, der passer din kalender. Hvis din båd er klar eller du ønsker en tidligere krantid, så er det selvfølgelig muligt at fremrykke din tid. Kontakt derfor gerne vores havnekaptajn, Allan Rundberg på mail: havnekaptajn@kblsail.dk eller mobil 20 129 129.

Ved optagning bedes du i øvrigt være opmærksom på:

  • At båden placeres ved servicekajen i god tid inden optagning. Sørg for at være klar mindst 30 min. før din bookede tid. Skal din båd op med mast, skal agterstag og bomdirk være afmonteret og ført frem til masten, så de ikke kommer i karambolage med kranens åg. Desuden kræves der minimum 2 støtteben, hvis du står med mast på vinterpladsen. Kontroller om du har betalt for dit stativ og eventuelle støtteben.
  • Når båden tages på land for vinteren, skal fortøjninger og øvrige løse genstande fjernes fra bådpladsen/broen.

Generelt

  • I skal være 2 personer til at hjælpe med at håndtere båden, ellers koster det et gebyr på kr. 500.
  • Håndtering af båden indebærer blandt andet styring af båden ved hjælp af bådens fortøjninger, justering af benene på stativet (både ved optagning og søsætning), oprydning mv.
  • Der skal bæres hjelm under kranarbejdet med båden. Hjelm kan lånes af KBL.
  • Husk synligt medlemsnummer på båden. Medlemsnummer skal nemt kunne aflæses både når båden ligger i vandet eller står på vinterpladsen (det må ikke være overdækket af vinterpresenning). Medlemsnummer udleveres på havnekontoret.
  • Husk synlige løftemærker på båden. Løftemærker udleveres på havnekontoret.
  • Kranen kører ikke i frostvejr og i kraftig blæst (10 m/s). Det er kranføreren, der suverænt bestemmer, hvornår der ikke køres. Vi ved, at det kan være ubelejligt, men beder om din forståelse, da det både er for din, bådens og personalets sikkerhed, at vi har de forholdsregler.
  • Der er normalt afsat 30 min. til optagning/vask og søsætning, men det kan variere.
  • Skal din mast af eller på, er det vigtigt, at du ikke blokerer pladsen under mastekranen længere end nødvendigt. Det samme gælder de faste bukke til master ved mastekranen. Master bør afrigges og lægges i masteskuret samme dag, som de er taget af båden.


Reminder: Vi har brug for din hjælp til maling af den nye bådlade
Frivillige søges til at male træværket, der både skal grundes og males, til den nye bådlade, som kommer til at indeholde kajakker, joller, SUPs og værksted til brug for havnen medlemmer. Al hjælp er velkommen – alle dage.
Weekenden den 15. og 16. oktober 2022 vil der være malerweekend, hvor alle er velkommen til at møde op og give en hånd med. Der vil blive serveret frokost i forbindelse med "vagtskifte".
Vi søger frivillige til følgende hold:

  • Lørdag (frokost kl. 12.00):
    Hold 1: 09.00-12.30
    Hold 2: 12.00-15.30
  • Søndag (frokost kl. 12.00):
    Hold 3: 09.00-12.30
    Hold 4: 12.00-15.30

Hvis du i dagene op til den 15. og 16. oktober også har mulighed for at give en hånd med – eller ikke kan denne weekend, så er du også meget velkommen Tilmelding til havnekaptajnen pr. mail: havnekaptajn@kblsail.dk

Nyheder på forsiden
Da vi for tiden har mange nyheder, som vi lægger på forsiden af hjemmesiden, er det ikke sikkert at du får set og læst dem alle, inden de ryger i arkivet. Du kan dog altid finde dem her.
 
Nyhedsbreve – arkiv
Husk, at du altid kan læse tidligere nyhedsbreve med nyttige informationer på vores hjemmeside her.

Følg Kaløvig Bådelaug på facebook I Direkte link til hjemmesiden I Send en mail til Kaløvig Bådelaug 

Som medlem af Kaløvig Bådelaug modtager du jævnligt nyhedsbrev. Ønsker du ikke længere at modtage det, kan du selv afmelde nyhedsbrevet permanent ved at klikke på linket nederst i denne mail.
 
Copyright © 2021 Kaløvig Bådelaug, All rights reserved.