Dette er Kaløvig Bådelaugs nyhedsmail.
Her kan du læse alt om, hvad der rører sig i din klub.

 

GENOPSLAG – Der er stadig mange ledige pladser til denne klubaften:
To Kaløvig sejlere på vej mod OL 2024 – en aften med Andrea og Johanne Schmidt torsdag, den 23. marts 2023 – kl. 19:30 på Kaløvig Badehotel.

Mød søstrene Schmidt fra Kaløvig Bådelaug, som går efter at komme på podiet ved OL i 2024 i Frankrig. Vores to landsholdsejlere i FX (49’er for kvinder) fra Kaløvig, Andrea og Johanne er oplagte kandidater til at deltage på det danske sejlsportshold ved OL i 2024. Senest vandt de meget overbevisende ved stævnet i Vilamoura, Portugal. De har vist, at de hører til blandt verdenstoppen med Medal Race-placeringer (top10) ved samtlige stævner i 2022. Mød dem til denne klubaften og hør blandt andet om livet som elitesejlere - hvad det indebærer at være i eliten i dansk sejlsport, studierne og ikke mindst økonomien i en OL-kampagne. Har du lyst til lidt god mad inden arrangementet, så husk, at Badehotellet har forlænget det gode tilbud med halv pris både frokost- og aftenkortet frem til slutningen af marts. Husk, at du selv skal bestille bord, i god tid, direkte på Badehotellet - Tel. 39390260. Da vi naturligvis meget gerne vil støtte Andrea og Johanne på deres rejse mod OL, er aftenens pris sat til kr. 100,-.
Læs mere om aftenen og Andrea og Johanne samt tilmelding her.

Kranbooking
Der er åbnet for kranbooking. Vil du sikre dig at få den tid der passer dig bedst, så book så hurtigt som muligt. Booking foregår via hjemmesiden, hvor du logger ind med din mailadresse og dit password er dit medlemsnummer. Se øverste højre hjørne på hjemmesiden. Husk at logge på inden du booker krantid - tryk på "eksisterende medlem".
Kranløft er som bekendt med i havnelejen, men har du et økonomisk udestående med Kaløvig Bådelaug, vil du blive opkrævet for løftet, når du booker. Kontakt havnekontoret ved eventuelle spørgsmål. Booking foregår her.

Booking af slibeværktøjer
De kan booke havnens excentersliber og støvsuger til bundmaling online.
Du skal logge ind samme sted som ved kranbookingen for at reservere og leje slibeudstyret. Du får adgang til systemet ved at logge ind med din mailadresse og dit password er dit medlemsnummer. Husk at logge på inden du booker slibeudstyret. Booking foregår her.

Introaften om onsdagsbanen, onsdag den 12. april kl. 19.30
Kapsejladsudvalget inviterer til introaften for nye sejlere onsdag den 12. april kl. 19:30 i kahytten. Her vil udvalget fortælle om onsdagsbanen, kapsejladsreglerne og det hyggelige samvær, der finder sted efter mållinjen er passeret. Alle er velkomne til introaftenen uanset om man har en båd, er gast eller blot ønsker nogen at sejle sammen med. Der er kaffe på kanden og svar på alle spørgsmål om den traditionsrige kapsejlads for alle.

Udpluk fra Dansk Sejlunions nyhedsbrev om kapsejlads


Kommunikation i Kaløvig Bådelaug
Kommunikationen i Kaløvig Bådelaug foregår hovedsageligt via vores hjemmeside og nyhedsbreve. Her annonceres også klubarrangementer med videre. Desuden kommunikeres der via de enkelte udvalgs Facebook sites. Læs mere her.

Ledige pladser i lagunen
Vi har enkelte ledige pladser i Lagunen. Maksimal båd bredde på disse pladser er 2 meter.
Lagunepladser kan ikke købes, men lejes af klubben for et år ad gangen. Den årlige leje (perioden 1/3 – 1/3) er kr. 3.806. Er du interesseret, så kontakt havnekontoret.

Studerende søger gamle sejl til genbrug i andre produkter
Vi er en gruppe af fire studerende, der læser Innovation & Entreprenørskab på Erhvervsakademi Aarhus. Vi søger efter gamle sejl til at lave produkter ud af - såsom paraplyer, ponchoer, tarps, osv. blandt andet til brug ved Ocean Race til officials. Projektet har til formål at reducere plastikaffald og CO2-fodaftryk ved at genbruge gamle sejl, der kan anvendes til andre formål - og det er vores indtryk, at stort set alle sejl kan bruges der, så længe det ikke er jordslået eller alvorligt medtaget. Vi er primært interesserede i spilere til en start - Så hvis du har en gammel spiler liggende derhjemme, som du ikke bruger, eller kender en som har en, vil vi hjertens gerne høre fra dig! Kontakt til os skal ske igennem Pernille enten på mail: eaapeul@students.eaaa.dk eller på tlf. 22 11 45 37. Tak for din opmærksomhed, vi ser frem til at høre fra dig!

Udpluk fra Dansk Sejlunions nyhedsbrev om søventiler
Søventiler er et af bådens mest sårbare punkter. Derfor er det vigtigt, at vi kan stole på dem, og at vi løbende tjekker om de er tætte og i god stand. Tæring kan gøre nogle søventiler skrøbelige, selv om de på ydersiden ser fine ud. Kender du alderen på dine? Ved du hvad de er lavet af? Vi undersøger søventiler i forskellige materialer og guider til, hvordan du selv skifter eller installerer en ny søventil.

  • Læs ”Guide: Sådan skifter du søventil eller installerer en ny” her.
  • Læs ”Guide til søventiler og skroggennemføringer” her.

Nyhedsbrev fra Sailing Aarhus
Her fortæller direktør Jon Koch Hansen om aktiviteterne i foreningen i marts 2023 og der er spændende artikler fra sejlsportens verden. Læs nyhedsbrevet her.

Nyheder på forsiden
Da vi for tiden har mange nyheder, som vi lægger på forsiden af hjemmesiden, er det ikke sikkert at du får set og læst dem alle, inden de ryger i arkivet. Du kan dog altid finde dem her.
 
Nyhedsbreve – arkiv
Husk, at du altid kan læse tidligere nyhedsbreve med nyttige informationer på vores hjemmeside her.

Følg Kaløvig Bådelaug på facebook I Direkte link til hjemmesiden I Send en mail til Kaløvig Bådelaug 

Som medlem af Kaløvig Bådelaug modtager du jævnligt nyhedsbrev. Ønsker du ikke længere at modtage det, kan du selv afmelde nyhedsbrevet permanent ved at klikke på linket nederst i denne mail.
 
Copyright © 2021 Kaløvig Bådelaug, All rights reserved.