Dette er Kaløvig Bådelaugs nyhedsmail.
Her kan du læse alt om, hvad der rører sig i din klub.

 

Velkommen i det nye år
Hermed årets første nyhedsbrev. Vi håber, at alle er kommet godt gennem julen og ønsker alle et godt nyt år 2023 med mange gode og hyggelige timer på og i vandet. Allerede søndag, den 22. januar står vores flittige aktivitetsudvalg for årets første arrangement, vores traditionelle Nytårskur, der finder sted kl. 11:00 på Kaløvig Badehotel.
Læs meget mere om Nytårskuren og tilmeld dig/jer her.

Kaløvig Badehotel holder ”Januar udsalg”: Minus 50 % på alle retter på menukortet….
Badehotellet nu åbnet med et brag af et ”udsalg” på menukortet. Halv pris på hele aften-, og frokostkortet. "Vi trækker 50% fra pris, på alle åbningsdage i januar! Det er tæt på, at det ikke kan betale sig, at købe ind og kokkerere "
Læs mere om ”udsalget” her.

Start 2023 med en plads i Kaløvig Bådelaugs kontorfællesskab
Mangler du en arbejdsplads eller kender én der har brug for en kontorplads, så tag endelig kontakt til vores havnekaptajn på mobil 20 129 129 eller/og på e-mail: havnekaptajn@kblsail.dk  
Læs meget mere om denne fantastiske arbejdsplads her.

Seje unge Kaløvig jollesejlere trænede i juleferien
Mens de fleste af os hyggede i juleferien og sundede os ovenpå alt julesulen, valgte vores seje unge Zoom8 jollesejlere + en enkelt ung sejler fra Estland at benytte juleferien på sejladstræning. Der har været 18 sejlere på vandet, nogle et par dage, andre har kørt max på. En del valgte at holde ”forældre-fri” og indkvarterede sig i jollehuset, hvor de selv stod for al forplejning. Fem sejlere valgte endda at holde nytårsaften sammen i jollehuset. Supertræner Bo Baron Jarvig er mega stolt af sine sejlere og siger: ”God gået til jer alle sammen. Fantastisk at jeres forældre stoler og tror så meget på jer, og at I viser, at I selv kan”.


Udplantet ålegræs er kommet godt fra start i Kalø Vig
I sommeren 2022 deltog ca. 30 frivillige kysthjælpere, herunder medlemmer af Kaløvig Bådelaug, i en prøveudplantning af ålegræs i Kalø Vig nord for Aarhus. Det lykkedes at udplante i alt 1350 ålegræsskud, som derefter blev overladt til sig selv og det omgivende havmiljø. Allerede få måneder efter udplantningen danner ålegræsset skjul for torskeyngel.
Læs mere om udplantningen og kysthjælperne her.

Har du styr på de 7 mest almindelige vigeregler til søs?
Test din viden i Dansk Sejlunions quiz her.

Nyhedsbrev – december 2022 fra Sailing Aarhus
Vi nåede desværre ikke at få nyhedsbrevet fra vores fælles organisation, Sailing Aarhus, med inden nytår, men du kan læse både om den kommende sæson og se flotte billeder fra det forgangne år her.

Nyheder på forsiden
Da vi for tiden har mange nyheder, som vi lægger på forsiden af hjemmesiden, er det ikke sikkert at du får set og læst dem alle, inden de ryger i arkivet. Du kan dog altid finde dem her.
 
Nyhedsbreve – arkiv
Husk, at du altid kan læse tidligere nyhedsbreve med nyttige informationer på vores hjemmeside her.

Følg Kaløvig Bådelaug på facebook I Direkte link til hjemmesiden I Send en mail til Kaløvig Bådelaug 

Som medlem af Kaløvig Bådelaug modtager du jævnligt nyhedsbrev. Ønsker du ikke længere at modtage det, kan du selv afmelde nyhedsbrevet permanent ved at klikke på linket nederst i denne mail.
 
Copyright © 2021 Kaløvig Bådelaug, All rights reserved.