Dette er Kaløvig Bådelaugs nyhedsmail.
Her kan du læse alt om, hvad der rører sig i din klub.

 

Asfaltarbejde på havnen i perioden 27.- 29. september 2023
Der lægges nyt asfalt på kranpladsen, i det store kryds og på kørevejen til vinterpladsen onsdag, torsdag og fredag i den kommende uge. Derfor kan der i perioder være spærret for til- og frakørsel (inkl. Øen og vinterpladsen). Derfor bedes parkering foregå på P-pladserne inden det store kryds ved kranpladsen.
På grund af asfaltarbejdet vil der torsdag, den 28/9 være begrænset adgang til havnekontoret.

Kranbooking – der åbnes ikke for flere krantider!
Der er åbnet for kranbooking og i skrivende stund er der over 300 ledige krantider. Der åbnes ikke for yderligere tider - så vil du sikre dig at få den tid der passer dig bedst, så book så hurtigt som muligt. Der er en del ledige tider allerede her i september måned og starten af oktober måned. Booking foregår via hjemmesiden, hvor du logger ind med din mailadresse og dit password er dit medlemsnummer. Se i venstre side på forsiden af vores hjemmesiden. Husk at logge på inden du booker krantid - tryk på "eksisterende medlem".
Kranløft er som bekendt med i havnelejen, men har du et økonomisk udestående med Kaløvig Bådelaug, vil du blive opkrævet for løftet, når du booker. Kontakt havnekontoret ved eventuelle spørgsmål. Booking foregår her.

Etablering af ny affaldsstation
Som nogle sikkert har bemærket, arbejdes der ved siden af miljøcontaineren ved indkørslen til vinterpladsen. Vi er i gang med at etablere en ny affaldsstation (en mini genbrugsplads) hvor alt affald fremover skal sorteres og bortskaffes. Når denne nye station er på plads, nedlægges de 2 nuværende affaldspladser, så der kun er ét sted, hvor man kan komme af med sit affald.

Blæsevejr og vandstand
Klimaforandringer eller ej – det blæser mere end normalt på denne årstid og vandstanden kan blive højere/lavere end normalt.
Det betyder, at det er mere end nogensinde er vigtigt at holde øje med båden.

  • Ligger din båd i vandet:
    • Sørg for, at alle dine sejl er sikrede – også rullesejl
    • Husk at have ”løse for-fortøjninger” så båden ikke ender oppe på broen.
  • Joller på jollepladsen:
    • Sørg altid for at din jolle er surret godt fast til forankringerne på pladsen.
  • Står din båd allerede på land:
    • Husk at alle sejl skal være afmonterede – det gælder også rullesejl.
    • Alle fald og andet løbende gods skal være spændt væk fra masten, så de ikke larmer (slår mod masten).

Ikke mange fisk at fange i Kalø Vig
TV2 har været på besøg i Kaløvig og har interviewet Anton Mejer om de manglende fangster. Se indslag her

Ocean Globe Race - Jorden rundt som i Whitbread-tiden
Den 8. september 1973 startede det første Whitbread Round the World Race. Dette 50-års jubilæum markeres med Ocean Globe Race, hvor den oprindelige rute sejles. Mange tidligere deltagende både er med i sejladsen, der startede i Southampton søndag, den 10. september. Sidenhen udviklede sejladsen sig til Volvo Ocean Race og senest som The Ocean Race, der havde stopover i Aarhus i år.
Læs Baadmagasinets artikel om sejladsen her.
Find sejladsens meget informative hjemmeside inkl. tracker her.

REMINDER: Kæmpe efterårsfest for alle medlemmer lørdag, den 14. oktober kl. 18:00 på Kaløvig Badehotel.
Sæsonen skal afrundes med manér og en ordentlig fest. Derfor inviterer Kaløvig Bådelaug alle medlemmer inkl. ægtefæller/samlevere til kæmpe efterårsfest med god mad, levende musik og dans. Festen er for alle klubbens medlemmer med ægtefælle/samlever. Kajakroere, SUP’ere, vinterbadere, sejlere, grå sæler, fiskere. Vi håber at se jer alle. Sidste tilmelding er søndag den 1. oktober 2023.
Læs mere om festen og tilmeld dig her.

Nyheder på forsiden
Da vi for tiden har mange nyheder, som vi lægger på forsiden af hjemmesiden, er det ikke sikkert at du får set og læst dem alle, inden de ryger i arkivet. Du kan dog altid finde dem her.
 
Nyhedsbreve – arkiv
Husk, at du altid kan læse tidligere nyhedsbreve med nyttige informationer på vores hjemmeside her.

Følg Kaløvig Bådelaug på facebook I Direkte link til hjemmesiden I Send en mail til Kaløvig Bådelaug 

Som medlem af Kaløvig Bådelaug modtager du jævnligt nyhedsbrev. Ønsker du ikke længere at modtage det, kan du selv afmelde nyhedsbrevet permanent ved at klikke på linket nederst i denne mail.
 
Copyright © 2021 Kaløvig Bådelaug, All rights reserved.