Dette er Kaløvig Bådelaugs nyhedsmail.
Her kan du læse alt om, hvad der rører sig i din klub.

 

Generalforsamlingen 2023 – et kort resume
Ca. 100 stemmeberettigede medlemmer var mødt op til årets generalforsamlingen, der blev afholdt den 28. november 2023. Generalforsamlingen begyndte kl. 18:30 og sluttede kl. 22:14, så det blev en lang, men god og konstruktiv aften. Formanden berettede om årets gang i Kaløvig Bådelaug med input fra de enkelte udvalg om det gode sammenhold i klubben = den Kaløvigske ånd. Regnskabet blev godkendt – vi har stadig en sund og solid økonomi. Herefter blev indkomne forslag debatteret livligt og der kom meget godt input om klubbens fremtid til bestyrelsen. Budgettet, med mindre justeringer, blev godkendt. Kontingenter og havneleje forbliver uændret, dog opkræves der et ekstraordinært ”stormskade” beløb på 10% af hver kontingentsats.

Efterårets bådoptagning i rigtig god Kaløvig ånd
Optagningen af både ved at være færdig og det er gået rigtig godt. Alle medlemmer har været super-gode til at hjælpe hinanden med eventuel bugsering hvis der har været motorproblemer osv. optagning, både på kranpladsen. Det er vel dét, der kendetegner Kaløvig, nemlig at vi hjælper hinanden. Stor tak til Finn Bruun og Jens Christian Worm Gotfredsen for hjælpen med optagningen.

Julebanko torsdag, den 7. december i Kaløvig Badehotel kl. 19:00
Traditionen tro holder Kaløvig Bådelaug julebanko med hygge og rigtig mange flotte præmier. Inden bankospillet begynder, er der kl. 17:30 mulighed for at nyde dagens ret på Kaløvig Badehotel. Læs meget mere her.

Julemanden kommer, ad søvejen, på besøg lørdag, d. 9. december - kl. 14:00
Allerede kl. 12:00 pynter jolleafdelingen Optimistjoller og sejler juletræsrace. Når vi har vinket farvel til Julemanden igen, serverer Aktivitetsudvalget æbleskiver, gløgg og saftevand – rigtig julehygge for alle. Tag dine forældre og bedsteforældre med og hep på de seje jollesejlere.
Se aktivitetsudvalgets plakat her.

Og så til en rigtig god havmiljønyhed
Al muslingeproduktion i Aarhus Bugt inklusive Kaløvig er nu forbudt i Danmarks Havplan. Planen kommer til at gælde i 10 år fra den 5. februar 2024. Nu mangler vi "blot" at landbruget til at stoppe med udledningen af kvælstof. Tusind tak til Ejvind Jensen og Willi Nors for deres ihærdige indsats og kamp for vores farvand. Se gerne her.

Østenstormen i oktober tog godt for sig af retterne på vores moler
I det sydlige Danmark medførte stormen og stormflod mange skader. I Kaløvig slap vi billigt, men ikke helt uden skader på vores ydermoler. Derfor er området ved badebroen nu udbedret og forstærket med ikke mindre end 60 tons sten.

Dansk Sejlunion skal have ny direktør.
Læs mere her.

De Grå Sæler – foredrag om Grønland med Jens Christian Worm Gotfredsen
Som nok bekendt, er De Grå Sæler en meget aktiv gruppe med mange ture og foredrag. Onsdag, den 25. oktober stod programmet på en beretning fra Jens Christians seneste tur til Grønland, hvor han med gamle Sirius patrulje venner restaurerer historiske fangsthytter på østkysten af Grønland.
Der var så stor søgning til Jens Christians foredrag, så for at få plads til alle interesserede, blev arrangementet flyttet til Jollehuset. Stor tak til Jens Christian for en meget levende og spændende beretning. Du kan læse om dette fantastiske foredrag her.

Super arrangementer på Badehotellet - der er stadig billetter :-)

  • Lørdag, den 2. december: Troels Gustavson
  • Søndag, den 3. december: Stine Hjelm Jacobsen
  • Fredag, den 8. december: Martin Brygmann med band

Se hele Badehotellets eventkalender her.

Nyhedsbreve – arkiv
Husk, at du altid kan læse tidligere nyhedsbreve med nyttige informationer på vores hjemmeside her.

Følg Kaløvig Bådelaug på facebook I Direkte link til hjemmesiden I Send en mail til Kaløvig Bådelaug 

Som medlem af Kaløvig Bådelaug modtager du jævnligt nyhedsbrev. Ønsker du ikke længere at modtage det, kan du selv afmelde nyhedsbrevet permanent ved at klikke på linket nederst i denne mail.
 
Copyright © 2021 Kaløvig Bådelaug, All rights reserved.