Dette er Kaløvig Bådelaugs nyhedsmail.
Her kan du læse alt om, hvad der rører sig i din klub.

 

              
Medlemmernes arbejdsdag og standerskifte, søndag, den 28. april 2024
I seneste udgave af nyhedsbrevet havde der sneget sig en datofejl ind. Korrekt dato er naturligvis den 28. april 2024. Beklager mange gange.
Vi opfordrer alle medlemmer til at deltage i medlemmernes arbejdsdag og standerskiftet. Det bliver rigtig hyggeligt at være med til at gøre vores havn endnu pænere og fin. Der skal blandt meget andet rengøres på arealerne, udbedres småreparationer, males, sås græs, plantes lidt nye blomster i blomsterkummerne, trimmes grønne arealer, så du må meget gerne medbringe værktøj og haveredskaber.
Programmet for denne herlige medlemsdag er i overskriftsform:
  •  Kl. 09:00 mødes vi i Kahytten til kaffe/te, rundstykke og fordeling af dagens opgaver.
  •  Kl. 12:00 serveres der frisksmurte sandwich i Kahytten.
  •  Kl. 16:00 samles vi ved standermasten på Øen for at fejre vores standerskifte og ønske hinanden en god sæson 2024. Herefter er der traditionen tro hygge med videre.

Stor tak til sejlerskoleinstruktørerne
I bedste Kaløvigske ånd og med få timers varsel, samledes mange af instruktørerne i går for at sætte klubbens fine store telt op. Tusind tak for indsatsen.

Hjælpere søges til årets første store stævne i Kaløvig, der sejles den 27. - 28. april 2024
Aarhus Spring Regatta der også er Dansk Sejlunions første Grandprix stævne i år, får vi besøg af ca. 200 børn og unge jollesejlere. Til stævnet søger vi frivillige bl.a. til at hjælpe med mad til alle hjælper, hjælper til kranen, og som brovagt, og til måltagning på dommerbåd. Hvis I har lyst til at hjælpe, så skriv til Helle.wilkens@hotmail.com eller ring på 2264 1703.

Jolleafdelingens introaftener for nye unge sejlere:
 
- Kaløvig’s krabbe-hold – tirsdag, den 30. april 2024, kl. 17:30 – 18:30
 - Bliv kaptajn på din egen båd – torsdag, den 2. maj 2024, kl. 17:30 – 18:30
Læs mere om ”Bliv kaptajn på din egen båd” og ”Krabbe-hold” her.

Kom og sejl med i J70érne
J70éren er en mega-sjov og hurtig 4-mands racer-båd.
Læs mere om Kaløvigs J70ére her.
Hvis du vil med, så tag kontakt enten via Facebook-siden ”J70 Kaløvig Bådelaug” eller send en besked til vores J70 formand Irisanda Linnau på irisanda@gmail.com

Klubben giver sin 470-jolle bort.
Vi har en 470-jolle stående på jollepladsen, som gives bort. 470-joller er en gammel olympisk klasse, der stadig sejles i mange lande. Er man til to-mands jollesejlads, er 470’eren ikke det værste at sejle i.
Der er tale om et ”håndværkertilbud”, men med lidt ”knofedt” bliver jollen helt klar igen. Dog trænger den til nye sejl. Er du interesseret, så henvend dig til Allan Rundberg - havnekaptajn@kblsail.dk 

Gode forårsråd fra Dansk Sejlunion om:
 - Vejledning i brug af mastekran.
 - Søsætning og optagning - guide til det sikre bådløft.
 - Guide til rigtrim.

Vores dejlige havn fylder 40-år – og dét skal fejres med manér
Læs mere om festlighederne her.

Se også Kaløvig Badehotels fantastiske eventkalender her.

Nyhedsbreve – arkiv
Husk, at du altid kan læse tidligere nyhedsbreve med nyttige og spændende informationer på vores hjemmeside her.
Følg Kaløvig Bådelaug på facebook I Direkte link til hjemmesiden I Send en mail til Kaløvig Bådelaug 

Som medlem af Kaløvig Bådelaug modtager du jævnligt nyhedsbrev. Ønsker du ikke længere at modtage det, kan du selv afmelde nyhedsbrevet permanent ved at klikke på linket nederst i denne mail.
 
Copyright © 2021 Kaløvig Bådelaug, All rights reserved.