De 3 Broer er Østjyllands smukkeste og traditionsrige distancekapsejlads.
En éndagssejlads på hhv. 24 sømil og 18 sømil for store og mindre både rundt i Aarhus Bugt, Kalø Vig, Knebel Vig og Egens Vig.
Indbydelse
Sejladsbestemmelser
Løbsinddeling
Resultater
Tilmelding (lukket)
Vinder af De 3Broer 2025 – lille bane (18 sømil): NixenBixen

Vinder af De 3Broer 2025 – stor bane (24 sømil): Team Judas

Kære kapsejlere,
Vi glæder os til at se jer i Kaløvig Bådelaug lørdag den 13. september 2025, til 3Broer.
Der er forhåbentlig mange tilmeldte både, så det lægger op til en spændende dag på bugten.
Lidt praktisk information:
Gæster, der ankommer til havnen fredag og dem der skal blive og overnatte til søndag, kan lægge til inde foran restaurant Brasseriet Kaløvig Badehotel, samt ved ydermolen. Man er også velkommen til at finde en ”pæle plads” med grøn markering. Overnatning er gratis for deltagende både.
Både, som kommer på selve løbsdagen og som ikke skal overnatte, er velkomne til at lægge til ved servicekajen, som er inde i lagunen, hvor kranen står.
Registrering finder sted foran dommertårnet fra kl. 08.00 til kl. 9.45. Resultater, opslagstavle og løbsinddeling findes kun digitalt på manage2sail – link kommer
Der er skippermøde foran dommertårnet kl. 09.30
Varselssignalet for første start er kl. 10.40.
For yderligere information, se indbydelsen.
Præmieoverrækkelse vil foregå 45, minutter efter sidste båd er inde, medmindre der er protester som skal behandles. Præmieoverrækkelsen markeres med lydsignal fra dommertårnet. Dog vil præmieoverrækkelse senest finde sted kl. 17.30. Udlevering af præmier er betinget af fremmøde til præmieuddelingen.
Vel mødt.
De bedste kaløvigske hilsner
Kapsejladsudvalget







