Dette er Kaløvig Bådelaugs nyhedsmail.
Her kan du læse alt om, hvad der rører sig i din klub.

 

Mere info om asfaltarbejdet den 27. – 30. september

 
HAVNEN VIL VÆRE SPÆRRET FOR AL INDKØRSEL FRA DET STORE KRYDS.
Der lægges nyt asfalt på kranpladsen i det store kryds og på kørevejen til vinterpladsen. Derfor er der spærret for til- og frakørsel (inkl. Øen og vinterpladsen). Parkering kan foregå på P-pladserne inden det store kryds ved kranpladsen.
Af samme årsag kan mastekranen og tankstationen ikke benyttes og der vil torsdag, den 28. september være begrænset adgang til havnekontoret.

Vigtig information i forbindelse med Efterårsfest, den 14. oktober!
Såfremt du har eventuelle særlige fødevarehensyn (f.eks. allergier, vegetar eller andet) skal du give besked til: Berit Madsen / Sms: 51221859 / Mail: be_madsen@hotmail.com


Årets onsdagsbane billede og resultater
I forbindelse med afslutningen af onsdagsbanesejladserne var der præmier og som noget nyt var der afstemning om årets bedste billede fra onsdagsbanen. Vinder af denne konkurrence blev Lone Sunde.
Sæsonen har budt på i alt 17 sejladser og du kan se resultaterne fra de enkelte baner her:
Lille bane 1   Lille bane 2   Lille bane 3 (begyndere)   Stor bane 1   Stor bane 2

Teoretisk navigation og Yachtskipper 3
Der er nu lukket op for tilmelding til vinterens undervisning. Der er begrænset deltagerantal, så hvis man gerne vil have en af de eftertragtede pladser, er det med at melde sig til hurtigt.
Læs mere om kurserne og tilmelding her:

Sælerne på tur – denne gang til et besøg på Hobro
Sælerne har tradition for at tage på udflugter et par gange om året og den 20. september 2023 gik turen til Hobro Værft. Læs den fine beretning fra turen her.

Kranbooking – der åbnes ikke for flere krantider!
Der er åbnet for kranbooking og i skrivende stund er der over 200 ledige krantider. Der åbnes ikke for yderligere tider - så vil du sikre dig at få den tid der passer dig bedst, så book så hurtigt som muligt. Der er en del ledige tider allerede her i starten af oktober måned. Booking foregår via hjemmesiden, hvor du logger ind med din mailadresse og dit password er dit medlemsnummer. Se i venstre side på forsiden af vores hjemmesiden. Husk at logge på inden du booker krantid - tryk på "eksisterende medlem".
Kranløft er som bekendt med i havnelejen, men har du et økonomisk udestående med Kaløvig Bådelaug, vil du blive opkrævet for løftet, når du booker. Kontakt havnekontoret ved eventuelle spørgsmål. Booking foregår her.

REMINDER: Kæmpe efterårsfest for alle medlemmer lørdag, den 14. oktober kl. 18:00 på Kaløvig Badehotel.
Sæsonen skal afrundes med manér og en ordentlig fest. Derfor inviterer Kaløvig Bådelaug alle medlemmer inkl. ægtefæller/samlevere til kæmpe efterårsfest med god mad, levende musik og dans. Festen er for alle klubbens medlemmer med ægtefælle/samlever. Kajakroere, SUP’ere, vinterbadere, sejlere, grå sæler, fiskere. Vi håber at se jer alle. Sidste tilmelding er søndag den 1. oktober 2023.
Læs mere om festen og tilmeld dig her.

Nyheder på forsiden
Da vi for tiden har mange nyheder, som vi lægger på forsiden af hjemmesiden, er det ikke sikkert at du får set og læst dem alle, inden de ryger i arkivet. Du kan dog altid finde dem her.
 
Nyhedsbreve – arkiv
Husk, at du altid kan læse tidligere nyhedsbreve med nyttige informationer på vores hjemmeside her.

Følg Kaløvig Bådelaug på facebook I Direkte link til hjemmesiden I Send en mail til Kaløvig Bådelaug 

Som medlem af Kaløvig Bådelaug modtager du jævnligt nyhedsbrev. Ønsker du ikke længere at modtage det, kan du selv afmelde nyhedsbrevet permanent ved at klikke på linket nederst i denne mail.
 
Copyright © 2021 Kaløvig Bådelaug, All rights reserved.