Dette er Kaløvig Bådelaugs nyhedsmail.
Her kan du læse alt om, hvad der rører sig i din klub.

 

Regnskabsmøde tirsdag, den 16. november 2021 – kl. 19:30
Ønsker du inden generalforsamlingen at få en fyldestgørende indsigt i Kaløvig Bådelaugs økonomi, så har du muligheden på regnskabsmødet. På mødet gennemgås årets regnskab og alle medlemmer har mulighed for at grave dybere ned i de enkelte poster. Regnskabsmødet finder sted på Kaløvig Badehotel.
 
Kranbooking – sidste chance
Som tidligere nævnt, lukkes der ned for krankørsel med udgangen af november måned. Skal din båd på land, så bør du booke hurtigst muligt, da der er pres på ledige tider. Husk at kranen ikke kører i frostvejr og kraftig vind (10 m/s) og at der fra december tillægges et gebyr på kr. 1.000 for kranløft.
Krantid bookes her.
Du får adgang til systemet ved at logge ind med din mailadresse og dit password er dit medlemsnummer. Husk at logge på inden du booker krantid.
Se i øvrigt regler om optagning/søsætning her.

Når båden står på land
Du bedes være opmærksom på de regler, der gælder, når din båd står på land, herunder ”Regler for brug af elektricitet og forholdsregler mod brand på vinterpladsen”. Du finder reglerne her.

Parkering på vinterpladsen – gælder også i weekender
I vinterhalvåret er parkering på vinterpladsen ikke tilladt, medmindre der specifikt arbejdes ved båden.
Parkering foran den store grønne garage er aldrig tilladt – ej heller ved tomme stativer. Specielt vinterbadere skal være opmærksomme på, at dette også gælder i forbindelse med badning. Der henvises til havnens almindelige parkeringspladser, det vil sige på øen, parkering bagved værftet og den lange parkeringsplads langs Fiskerbryggen.
 
Julehygge i Kaløvig (specielt for børn)
Jolleafdelingen og Aktivitetsudvalget inviterer til julehygge, søndag, den 5. december kl. 11:00.
På programmet er bland andet sejlads rundt om juletræ i pyntede joller, pandekager, slikposer saft og Glögg til de voksne. Det rygtes, at Julemanden kommer forbi havnen ad søvejen. Se mere her.
 
De Grå Sælers besøg på Besættelsesmuseet i Aarhus
Onsdag, d. 27. oktober var 13 Grå Sæler på tur til Besættelsesmuseet.
Læs beretningen her.

Det grønne indsejlingsfyr
Nogle bemærkede det måske – andre ikke. Pludselig var fyret væk, for så kort efter at være der igen. Det er der en simpel og glædelig årsag til. Fyret er blevet renoveret, både udvendig og indvendig. Udvendig står fyret, efter sandblæsning og maling samt oliering af bænk som nyt. Indvendig er al elektricitet skiftet, så nu kan man trygt anløbe havnen med grøn om styrbord og rød om bagbord.
 
Sailing Aarhus nyhedsbrev – november 2021
Se seneste nyhedsbrev fra Sailing Aarhus her.

Nyheder på forsiden
Da vi for tiden har mange nyheder, som vi lægger på forsiden af hjemmesiden, er det ikke sikkert at du får set og læst dem alle, inden de ryger i arkivet. Du kan dog altid finde dem her.
 
Nyhedsbreve – arkiv
Husk, at du altid kan læse tidligere nyhedsbreve med nyttige informationer på vores hjemmeside her.

Følg Kaløvig Bådelaug på facebook I Direkte link til hjemmesiden I Send en mail til Kaløvig Bådelaug 

Som medlem af Kaløvig Bådelaug modtager du jævnligt nyhedsbrev. Ønsker du ikke længere at modtage det, kan du selv afmelde nyhedsbrevet permanent ved at klikke på linket nederst i denne mail.
 
Copyright © 2021 Kaløvig Bådelaug, All rights reserved.                                               
 






This email was sent to *|EMAIL|*
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
*|LIST:ADDRESSLINE|*

*|REWARDS|*