Havnens store 40-års fødselsdagsfest
Invitation til havnens store 40-års fødselsdag - den 18. maj 2024
I maj måned 1984 indviede vi Kaløvig Bådehavn, der i sin tid var og stadig er en fantastisk havn.
Det skal fejres behørigt, ”så skal der være fest – så lad der være fest” i bedste Kaløvig-stil og -ånd.
Kæmpe fødselsdagsaften – kl. 18.30 – 01.00 på Kaløvig Badehotel
Aftenens fødselsdagsfest:
- Kl. 18.30: Ankomst – snack og velkomstdrink.
- Kl. 19.00: Festmiddag med 3-retters sublim menu (tallerkenanrettet) akkompagneret med levende musik. – drikkevarer for egen retning.
Underholdning – korte taler – og måske gode anekdoter fra 1984, - Kl. 22.00: Der spilles der op til dans. Laursen Allstars (tidligere Hillbillies) giver den gas.
- Kl. 00:01: Der skåles og udbringes et højlydt og trefoldigt HIP HIP HURRA på 40-årsdagen for Kaløvig Bådehavns indvielse.
- Kl. 01.00: Tak for i aften.
Tilmelding og betaling til den store fødselsdagsaften foregår her.
(tilmeldingsfrist er den 10. maj 2024).
Inden selve festen er dagens foreløbige program:
Kl. 14.00 – 17.00
- Havnen byder velkommen
- Herefter diverse aktiviteter for alle - medlemmer som gæster og andet godtfolk
- Rundvisning på havnen
- Demonstration af havkajak og SUP
- Havnerundfart
- Sejl i J70 sejlbåde
- Mød sejlerskolen – velkommen ombord
- Prøv en optimistjolle (børn) – hvad vil det sige at være jollesejler
- Onsdagsbanen
- Pigesejlerne
- Indvielse af shelters med smagsprøver fra grillen
- Og meget mere
Kl. 15:00
- Den officiel reception for inviterede gæster, æresmedlemmer og alle medlemmer af Kaløvig Bådelaug i klubteltet.
- Formandens fødselsdagsord og bidrag fra medlemmer, der var med i 1984 og inviterede gæster.
- Lidt godt til ganen og munden
- Hygge og musik/sang