Kahytten - Kaløvigs klubhus

Kahytten - Kaløvigs klubhus

Kahytten, der ligger på første sal af den grønne bygning ved kranpladsen, er bygget og indrettet af klubbens seniormedlemmer. Kahytten er Kaløvigs klubhus og åbent for alle medlemmer, inkl. vinterbaderne. Desuden er gæstesejlere og gæster på autocamperpladsen altid velkomne i Kahytten.

Balkonen på Kahytten har nok den bedste udsigt ud over Bugten der findes (Ejendomsmæglere vil helt sikkert klassificere udsigten som en sikker 5’er).

I Kahytten findes i øvrigt et mindre køkken.
Kahyttens køleskab og køkkenskabe må ikke benyttes til opbevaring af madvarer. Dog må køleskabet benyttes i forbindelse med madlavning.

Kahytten er et åbent klubhus, hvilket betyder, at Kahytten ikke kan reserveres til private arrangementer.

Åbent og åbent – man skal bruge et havnekort som nøgle for at åbne døren. Havnekort kan erhverves i Cash Loader ved havnekontoret.
Har du nøgle til saunaen, kan denne også bruges til at åbne døren til Kahytten.

Faste arrangementer i Kahytten er:

Klubbens seniorer – De Grå Sæler, der hver onsdag kl. 12:00 mødes til frokost og hyggeligt samvær.

I kapsejladssæsonen afsluttes Onsdagsbanen (klubbens ugentlige verdensmesterskab) hver onsdag aften i Kahytten til hygge, oste- og rullepølsemad, præmier og søforklaringer.

Se regler for brug af Kahytten her.